søndag den 25. oktober 2009

fugle-foder-huse

Her er et par huse, jeg har flettet de sidste par uger. Den øverste er flettet på en 25cm bund (trailerplade), stagerne krydser før taget. Og taget er flettet fra kimning mod top.
Den nederste er flettet på en 20cm bund. Stagerne er tvunget udad før taget, som er flettet fra toppen og ned.
Ingen af modellerne er lykkedes helt som jeg vil have dem, så jeg skal arbejde lidt mere med fremgangsmåden, så jeg skal nok lige have lavet et par stykker mere.....








torsdag den 15. oktober 2009

Kursus med projekt "smørblomst"

I dag har jeg haft pilekursus med 10 mennesker, fra projekt smørblomst. Et kolonihaveprojekt under blå viol (Blå kors) i Skive.
Vi havde kun 4 timer, så jeg havde planlagt en lygte på træbund. Det gik rigtigt fint, og alle på nær een, blev færdige.
Lygterne blev meget forskellige, men sjove. Bl.a. fik een en "filterkant" faktisk ret charmerende. Her er et udvalg lygterne. De klæder hinanden godt. Den smilende mand, er min fætter Peter, som havde bestilt kurset :-)


Posted by Picasa

tirsdag den 13. oktober 2009

brændekurv/blomsterbalje


Her er en blomsterbalje, som ved nærmere eftersyn blev til en brændekurv.
Den er flettet på en 60 liters balje, og var egentlig tiltænkt Mayas konfirmation til foråret. Men jeg må jo så bare igang igen ;-)
Den er ret tung, så selv om den er lavet så man løfter i plasthankene (igennem hullerne) er den for tung til at hente brændet i, men vores brændekurv plejer nu også at være rimelig stationær, og fordelen ved denne her, er at den ikke drysser.
Posted by Picasa

søndag den 4. oktober 2009

pilelygte



Det her er modellen til et firetimers kursus jeg holder i efterårsferien. Der skal den dog laves på træbund og måske også med rusten hegnstråd til hank (hvis det kniber med tiden)
Denne er lavet med krydsbund, 3-bag-2 kant og hank som på kræmmerhusene.
Jeg har samlet ind for røde kors i dag. På vejen hjem samlede jeg kastanjer. Jeg havde jo selvfølgelig en kurv med (til regnfrakken)
Posted by Picasa

LinkWithin

Related Posts with Thumbnails