Viser opslag med etiketten filterflet. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten filterflet. Vis alle opslag

søndag den 13. marts 2011

Forårsflet på AOF

Jeg har haft kursus på AOF i denne week end. 8 damer som flettede masser ef snoede, flettede og belgiske træer, og også et par stenbure-træer. Der blev lavet en del fine filterkugler. Al pilen var hel eller halvfrisk i sorterne: LSD, Bleu, Alba og dugpil, så der var masser af farver.

 


Dejligt med sådan et forårskursus, hvor man bare kan slæbe masser af pil med, for det som ikke bliver brugt ryger bare hjem på lager til tørring.

Posted by Picasa

søndag den 6. februar 2011

vindmøller, kniplinger og rullekanter

Vi har haft kursus med Jette Mellgren i flettekredsen i denne week end.
Dag eet afprøvede vi forskellige materialer og tekniker. Vi startede alle med at skære os mindst een gang ved at splitte elefantgræs-stængler op i 4. Dernæst var det brombær og hassel. Så lavede alle et bræt med kniplingsknuder i et valgtfrit materiale. Det kom der nogle meget forskellige "vægtæpper" ud af ;-)
Det tykke sorte materiale, som minder lidt om kæmpe vaniliestænger, er stængler af hestehov (skræpper)

I dag lavede alle (på nær Myrna) en katalansk kurv med rullekant. Jette følger en mere traditionel opkrift, hvor alle stumper bruges op efterhånden. Sideflettet er traditionelt lavet af et splittet materiale.
Jeg fik selv lørdag aften til at gå med at splitte dugpil op i tre, som derefter skulle snittes så tynde at al marven var væk. Alligevel var de lidt for tykke og måtte snittes tyndere og lægges i kogende vand, for at blive flettebare. En langsommelig proces, og jeg blev da heller ikke færdig med kurven (der kommer snart et billede af den færdige kurv) De fleste nåede ikke at blive helt færdige med rullekanten, så måske der er basis for en fletteaften i løbet af ugen, så vi kan hjælpe hinanden færdige......
Bortset fra det tror jeg det bliver rigtig flot med den afbarkede pil (det er min bund øverst til venstre) og det sorte dugpil.

 
Myrna flettede en flot redekurv i "birdweaving" Det er den Jette sidder med på det lille billede helt til venstre.
Vi lærte også en møllevingeteknik. Men der må jeg have været så optaget, at jeg helt glemte at tage billeder. Min lille bitte kurv mangler en kant, så skal der nok komme et billede af den også.
Posted by Picasa

onsdag den 4. august 2010

solursfigurerne skal sælges

De føromtalte 12 pileflet figurer skal sælges.

Jeg har lovet at prøve at afsætte dem. Figurerne sælges for 800,- pr stk.
Jeg tager dem med til Pilefestival på Moesgård d. 21. og 22. august hvor de kan købes eller evt. afhentes.

Figurerne kan ses her

lørdag den 31. juli 2010

Korpslejr 2010

I et meget tidligere indlæg nævnte jeg, at jeg var blevet involveret i et meget stort krussedulleflette-projekt, som jeg ville vende tilbage til. Det gjorde jeg dog aldrig, for kort efter blev jeg igen kontaktet, at de var kommet til at dobbeltbooke så nogle andre (han vidste ikke hvem) ville lave det.
Nå ØV - det kunne ellers have været ret spændende men måske meget godt, for jeg ved ærligt talt ikke helt hvornår jeg skulle have nået det (forhåbentligt med flettekredsens hjælp)

Projektet handlede om et solur til Korpslejr 2010 (som næsten er i min baghave) som er løbet af stabelen i den forgangne uge. De ville lave et solur med en rafte i midten og 12 pileflettede 150cm drengefigurer til markering af timetallene.

I går gik jeg så en tur tværs igennem området for at se hvad det var blevet til, og her er resultatet:





SOLGT

 





 

 
SOLGT




Jeg kan godt lide de enkelte figurer og som pilefletter kan jeg bestemt værdsætte teknikken og håndværket, men når det er sagt synes jeg ikke de kommer rigtigt til deres ret i omgivelserne. Jeg havde snakket med nogle spejdere om dem i forvejen (for at høre om de havde set dem) men de havde slet ikke opfattet at det var et solur.........

Jeg skal lige have ringet til ham som står for at afhænde efter lejren, for at høre om de måske kunne komme til Moesgård til pilefestivalen. Der ville de helt sikkert komme bedre til deres ret.....

tirsdag den 29. december 2009

gammel filterkugle

Her ligger en gammel frønnet filterkugle, som Jeppe har lavet til Pilens dag 2007.
Den er nu stadig dekorativ i sneen :-)

Posted by Picasa

LinkWithin

Related Posts with Thumbnails