onsdag den 22. december 2010

Glade dejlige jul

Pyha hvor har jeg da bare slet ikke haft tid til flet eller blog eller noget som helst denne december.
Nu har jeg heldigvis juleferie! Jeg skal dog lige nå de sidste gaver. og et par detaljer til juleaften, men 1. juledag kan julefreden sænke sig, så kan jeg måske få tid til at flette lidt. Er jo kommet helt i underskud.......

Efter jul kommer der dog mere flet. Jeg skal på kursus med Jette Mellgren i starten af februar. og så er der jo mine forårskurser på AOF:

12/3 er der forårsflet med hel eller halvfrisk pil. Vi kan jo f.eks. lave levende harlekin flettede træer som disse.


og 15/4 og 16/4 er der så begynderflet Hvor vi kan lave en rund eller oval kurv i basistekniker.













Jeg skal nok også i sommerhus med "fletigennem" veninderne engang i foråret, og i uge 27 skal jeg på Hadsten højskole til pileforeningens flettetræf 2011. Det betyder at jeg har en hel uge med Joe Hogan igen :-)
Og læg da forresten lige mærke til pileforeningens nye hjemmeside

OG - så har jeg sagt ja til at undervise en uge på livøferie - som vist er noget ølejr ;-) det bliver i uge 29 - mere om det senere. Lige nu ved jeg ikke helt hvad jeg går ind til.....

Så selv om der er ret stille på pilefronten for tiden så vender det tilbage med fornyet styrke i det nye år ;-) Vi ses !

tirsdag den 23. november 2010

Juleflet blev til lygteflet

Som lovet, kommer her lidt billeder, fra juleflet kurset. Det vist sig hurtigt at en del havde lyst til at flette en kurv. Det var dog ikke muligt på et endags kursus, men da de første havde valgt at lave lygten.( Mit bedste bud på et projekt hvor man kommer omkring alle basisteknikerne til en kurv, men på den halve tid) ja så sprang resten (undtagen en) med på den. Så der blev lavet 8 lygter. Ja faktisk 9, men den sidste var i en helt anden teknik (æselkurv)


En enkelt kursist havde ret svært ved min forklaring på kimning - foran to og bagved een - som hun konsekvent lavede omvendt. På et tidspunkt besluttede vi så at gøre en dyd ud af det rustikke. Det kom der en vældig sjov kurv ud af (nederst til venstre) Faktisk fik hun lavet en mere end hæderlig kant på den, men da det bliv lidt for pænt valgte hun at filtre enderne med i stedet for at klippe dem af.

Igen kom der mange meget forskellige lygter ud af dagen. Men de er rigtigt flotte hver for sig, og faktisk også sammen ;-) Der var flere som virkede hooked på at lære at lave en hel kurv, så jeg håber at se nogle gengangere til foråret.

På det midterste billede kan man se en filterflettet rund ramme. Den er et forsøg på en kopi at et blomterstativ som en kursist medbragte. Det var dog noget som flere lige skulle prøve de sidste 10 minutter, så der kom ikke en færdig ud af det, og jeg fik heller ikke taget et billede af modellen, men jeg skal prøve at have en lavet her op til jul - måske til adventskransen i week enden.......... giiiiisp det er snart jul ;-)

Her har det sneet hele dagen i dag, og nu er det ikke længere tøsne - spændende at se hvordan verden ser ud i morgen tidlig.
Jonas lavede denne lille bitte snemand på fortrappen, af den smule sne vi fik allerede søndag. Den var dog lynhurtigt smeltet. Jeg "flettede" arme til ham da han efter flere forgæves forsøg, opgav at klistre fingre på med tape ;-)



fredag den 19. november 2010

Har du lyst til en pilemark ? ;-)

En af de ting der oprindeligt (og stadig)  tiltalte mig ved at arbejde med pil, er at det er et 100% naturmateriale, og der er ikke behov for nogen form for industriel forarbejdning som med f.eks. peddigrør.

Desuden kan man "plante en pind" i jorden og pludselig har man masser af materiale at arbejde med. For slet ikke at nævne at det er "gratis" at flette, hvis man har sin egen pil (man er vel jyde)


Da jeg startede med at flette var jeg da heller ikke et sekund i tvivl om, at jeg ville plante min egen pil. Det kastede jeg mig så lykkeligt uvidende ud i :-)

Mit første forsøg var et flop. Det var for sent (sidst i april/start maj) jeg satte 300 stiklinger i et bælte langs med bækken, og de 200 kom ikke. Dette bed står nu og gror til kæmpe størrelse, så jeg har stokke til hjørner, stolestel og bark.

Andet forsøg (året efter) gjorde jeg mig rigtig mange overvejelser omkring sorter og antal. Jeg læste alt hvad jeg kunne finde på nettet og valgte til sidst nogle sorter. Nogle lidt tilfældigt fordi de lige var til rådighed og nogle blev bestilt hos anerkendte dyrkere. F.eks. købte jeg Dugpil (acutifolia) hos Hanne Vistisen fordi hendes dugpil altid er fantastisk.

Alligevel lavede jeg mange begynderfejl (som jeg har skrevet om andre steder på bloggen - kig evt. under etiketten "pilemark") og der er mange ting jeg ville gøre anderledes i dag.

Det første jeg ikke vidste noget om var alle skadedyrene og andre dårligdomme som kan gøre en hel sort ubrugelig et enkelt eller flere år. Der er ikke så meget at gøre ved det, men man skal måske overveje om man "gider" at have en mark som skal klippes hvert år hvad enten det er super flettepil eller ren 2. sortering man får for sit slid, og det er et slid.  Marken skal høstes om vinteren, hvor det i forvejen kan være svært at få de lyse timer til at slå til, og der er ingen garanti for godt vejr i de lyse timer......

Hvis jeg skulle lave mark i dag ville jeg nok vælge lidt anderledes. Lidt mere fokuseret på mine behov.
Nogle sorter ville jeg slet ikke vælge, og andre ville jeg have meget mere af. Men da man ikke på forhånd kan vide hvilken pil der bliver god på netop ens egen jord og heller ikke hvilke skadedyr o.a. der vil ramme, er meget af det jeg ville gøre nu erfaringsbaseret og kan ikke umiddelbart overføres til andre.
Jeg kan blot advare lidt om det store arbejde det er, så man skal ikke tro at pilen er helt gratis ;-)


På den anden side lider jeg af vinterdepressioner og så er det jo super at blive gennet ud i lyset og luften !
Og farverne på marken i løbet af en sæson er skønne. Jeg kører forbi mark hver morgen på vej på arbejde. Jeg nyder altid synet.

Hvis man helst bare vil flette og ikke overhovedet er interesseret i at være med fra "jord til kurv", vil jeg ikke anbefale at man laver en større pilemark. Men måske mindre bede så man har lidt af den specielle pil og til større projekter.

I år forventer jeg en kanon høst, sidste år var ret OK og de to år der før var helt håbløse, masser af arbejde og meget lidt pil til flet. Derfor købte jeg forrige år 200kg basispil (LSD og Rød belgier) fra Belgien. Alligvel ville jeg nødig undvære min pilemark. Det er jo der jeg lige henter de spændende pil som dugpil og ørkenpil. Det er også der jeg henter kraftige pil til sjæle, blomsteropsatse, filterkugler til haven.

I foråret når alt er høstet og halvtørt, er mængden af pil der er til rådighed, fantastisk og man behøver ikke bekymre sig om at pilen bliver for gammel (rådden) for når den bliver for tør til at flette, skal den bare på lager. Det er i foråret man laver de lidt vilde store projekter til haven.


I næste indlæg til fletteskolen, skal jeg nok skrive lidt om mine erfaringer med pilemarken og hvordan jeg ville vælge i dag

tirsdag den 9. november 2010

Så er høsten i gang

Som lovet, er her lidt billeder fra marken i søndags.  
Jeg høstede et bundt bleu så jeg har lidt halvfrisk til kurset på lørdag. Hvor vi skal lave juleflet. Jeg forestiller mig at vi skal lave kræmmerhuse fra størrelsen som kan hænges på juletræet (Rosmarinpil) til juletræer som kan stå ude i en potte med lys i. Bundtet står ved fyret så det kan tørre lidt ned.
Ud over at jeg havde behov for gummistøvler, kan I måske se på billederne at pilen er super og uden mange sideskud - glæder mig til at få noget høstet og sorteret.
Det ser dog også ud til at mange små vidjer er gået ud, så måske der ikke bliver vildt meget, men lad os nu se.....

Jeg tog også lidt billeder af det belgiske hegn. I sidste øjeblik - i dag tror jeg ikke at der er blade på. (jeg har ikke været hjemme imens det var lyst)
Det har været flot med de røde grene hvor der bare har været lidt grønt i toppen.
Hegnet skal klippes tilbage til mønsteret i løbet af vinteren, men jeg skal nyde de røde grene så længe som muligt først.

mandag den 8. november 2010

pilemarken først i november

Gik en tur i marken i fredags. Bladene var der stadig men dog kraftigt på retur.
Pilen ser generelt super godt ud. Der er dog lidt svamp i toppen af acutifoliaen.
Sådan ser stien fra marken til huset ud. Billedet længst til venstre er taget med panorama funktionen men lodret. Det giver måske lidt fornemmelse af hvorfor jeg kalder stedet min kathedral....
Jeg tog også billeder af marken i går, der så den helt anderledes ud men det kan i se i næste indlæg......

søndag den 24. oktober 2010

bananpalmebarks-flet

skønt ord ....... ;-)

Thy-Mors Husflid havde arrangeret workshop med to flettere fra Tanzania i hele sidste uge. Jeg kunne dog kun slippe afsted med en fridag, fredag. Så jeg fik ikke noget flettet færdig men fik afprøvet et par nye tekniker.


Jeg lærte f.eks. at flette de zik zak bånd som ses øverst, og som efterfølgende sys sammen til tasker eller punge. Det er også denne teknik der er brugt med bananpalmebark, på billedet nederst til højre. Denne taske var jeg henne og vende mange gange i løbet af dagen, og den endte da også med, at komme med mig hjem :-) sammen med en lille pung (ligesom dem der måske kan anes på billedet i midten)

Jeg lavede også lidt løbbinding efter samme opskrift, som det der ses nederst til venstre. Dette billede er dog af den som Afrikaneren arbejdede på (de sad nemlig ikke, og lavede ingenting :-)
Jeg har jo længe haft lyst til at prøve at løbbinde, og nu er jeg altså i gang. Det er faktisk ret hyggeligt, og lidt langsommeligt. Men samtidig er det jo slet ikke så planlægningskrævende som pileflet.
Løbet på billedet er splittede blade fra en palme (de kunne ikke forklare hvilken) de blev splittet med en nål efterhånden. De er bundet med bast.

Man kan vel også godt kalde den øverste teknik for en slags løbbinding. Da man jo først fletter et langt bånd, som derefter sys sammen i en spiral.......


onsdag den 20. oktober 2010

kursus, kursus og kursus

Vil lige minde om at der er vist stadig er plads på mit hold med juleflet (læs mere her)

Desuden er der to kurser med flettekredsen denne vinter.

Det første kursus er 27/28. november med Annemette hjornholm, hvor vi skal lave bent wood chairs. Dette kursus er netop opslået så det haster med at få det fyldt. Så hvis du sidder derude og har lyst, er du velkommen til at melde dig til på flettekredsens hjemmeside under kalender (eller kommentere på dette indlæg)

Billedet er fra http://www.hjornholm.dk/

Der er også kursus med Jette Mellgren først i februar. Dette kursus omhandler flet med naturens materialer (ligesom Jettes bog) Dette kursus er dog allerede fuldtegnet, men der er jo altid venteliste..... ;-)

Jeg har selvfølgelig allerede meldt mig til begge kurser. Men ellers får jeg ikke lige flettet det helt store for tiden......
Jeg sad dog og flettede i 6 timer til mostedag på Spøttrup borg i lørdags. Desværre havde jeg glemt mit kamera.
Jeg flettede et par (4) lygter efter samme princip som æselkurvene, og et stort kræmmerhus til mos og æbler, ligeledes med "topknuden" fra æselkurven som sideflet. Det bliver helt enormt stærkt.

Jeg skal lige have taget et par billeder, så kan I se begge. Lygterne står  på min sprit nye trappe, så kan I lige få lov at se den også..... :-)

lørdag den 2. oktober 2010

Hvor meget pil skal man bruge

Så er det vist tid til endnu et indlæg til fletteskolen.....

Hvor meget man skal bruge kan jo både omhandle den enkelte kurv, indkøb hos en dyrker eller selvhøst. I dette indlæg vil jeg dog ikke komme ind på den enkelte kurv, men senere......
Hvor meget man skal købe af tørret pil hos en dyrker er jo meget en temperamentsag. Det afhænger helt af om man har langt at køre og om man evt. kan opnå lidt rabat ved at købe meget. Hvis man bare skal lave en enkelt kurv hjemme vil jeg dog anbefale at man køber et bundt 120 eller 140 cm (afhængig af tykkelsen) og et bundt til sideflet som skal være forholdsvist tyndt. En færdig kurv i skovtursstr. vejer typisk 1kg, men man skal i hvertfald købe dobbelt så meget og helst 3 kg for at være sikker på at kunne finde rimelig ens pil. Selvom pilen er sorteret i længder er der stadig op til 20cm forskel indenfor et bund desuden kan der være en del forskel på tykkelsen.

Hvis man køber selvhøst, og man vælger de føromtalte 4 sorter som giver alle størrelser, skal man købe mindst et stort markbundt (omkring 10 kg) Dette vil sikre at man har nok til i hvertfald en skovturskurv og så vil der være nogle bundter som kan bruges til andet. F.eks. opsatser til blomster af de længste pil og foderkræmmerhuse af rester. Husk at 10 Kg frisk pil giver omkring 5 kg tørret.

Hvis du køber markbundter skal det sorteres inden brug.
Du skal bruge en beholder på ca. 70cm i højden og 60cm i bredden. Den skal helst være lidt tung så den står fast, men det er også muligt uden (min er et spirorør uden bund, på de føromtalte mål. Den vælter ret nemt, men det er en vanesag) Så sættere du hele bundtet ned i beholderen og banker det lidt (løft og slip) så alle rodender så vidt muligt rør bunden. Nu tager du så en håndfuld pil i toppen og trækker op i mens du ryster kraftigt.
Hvis du ligesom jeg er alt for lille til at trække op i pil som er 2 meter lange eller mere, kan de første lange pilles ud af bundtet en for en. Hver gang du trækker en håndfuld, lægger du den fra dig (f.eks. i en sol omkring dig på jorden eller i et "sorteringsanlæg" se foto) næste håndfuld sammenlignes med den forrige og hvis forskellen er mere end 20 cm startes et nyt bundt. Til sidst bindes bundterne og stilles til tørre et luftigt og mørkt eller halvmørkt sted. Hvis de står helt uopvarmet, f.eks. i bunden af en carport vil de være næsten friske hele vinteren og først i april/maj  vil de begynde at rynke i barken og danne "kalkunhals" I en kort periode inden de er helt tørre vil de kunne flettes som halvfriske.

Hvis du vil udvide sæsonen for halvfrisk kan du tage en mindre mængde ind i fyrrummet (eller til brændeovnen) så tager det 1-2 uger om at være klar, men hold øje med det. For pludselig er det for tørt. Du kan tjekke om det er ved at blive for tørt ved at bukke 90 grader med en negl i top-enden. Hvis det knækker eller knaser skal det bruges med det samme. Processen kan stoppes ved igen at sætte pilen ud i kulden.

Bemærk at halvfrisk pil næsten udelukkende bruges til flet som skal bruges udendørs. Det kan dog bruges til sideflet hvis resten af kurven er lavet af opblødt pil.

Pilen er typisk helt tør når vi når til sommer månederne.....

torsdag den 30. september 2010

kribler i fingrene

jeg har ikke fået flettet noget som helst, nu den seneste måned, og jeg har ingen pil der er blødt op.

Lige efter pilefestivalen fik jeg flettet en del kurve og nogle lygter, men så har der altså også bare været stille nu i flere uger.

Vi har ikke fået startet ugeflet i flettekredsen endnu. Det plejer ellers at være først i september, men det har været svært at finde en dag som er egnet, så nu er vi endt med hver anden fredag og så starter vi 8/10, så får jeg da i hvertfald flettet der.....

Jeg har så også lige et kursus på aof i næste week end, og week enden efter skal jeg til æbledagSpøttrup borg med en bod. Så lidt flet bliver der da proppet ind de næste uger.

Her er lidt flere billeder af skader i pilen:

Selvom marken som helhed har det rigtigt fint, er der, som man kan se, skader rundt omkring. Øverst er det galdehveps, men derudover er topskudet også "gnasket" jeg ved dog ikke hvem der har gjort det....
Nederst til venstre er et billede fra det belgiske hegn. Her er pilen fuld af nogle små flyvemyre lignende dyr, som gnasker lidt i bladene, jeg gætter på at det ikke betyder noget særligt.
Og endelig erdet pileglansbiller der ser ud til at suge al kraften af bladet. Det kan være ret ødelæggende med ikke så længe de kun er to..... ;-)

onsdag den 29. september 2010

pilerust

Så er jeg tilbage ved overfladen. Har lige haft et par hektiske uger både hjemme og på arbejde . Men nu tror jeg forholdende er normaliserede (kun almindelig vanvittigt travlt ;-)

Gik lige en tur i marken med kameraet i sidste uge. Marken ser stadig rigtig fin ud, men min Carl Jensen, er pludselig kommet til at se meget splejset ud.

Efter lidt søgen på google, har jeg fundet frem til at det er pilerust, men da det mest har været botanisk interesserede der har skrevet om det, ved jeg ikke om det får indflydelse på flettekvaliteten, da de kun udtaler sig om at planten ikke tager skade.

Det er ikke nogen større katastrofe. Da jeg endnu aldrig har fået noget brugbart fra min Carl Jensen er tabet ikke så stort, men så kan jeg jo passende observere om det giver koste i toppen, da det jo næsten er den eneste skade det kan gøre så sent på sæsonen. Med mindre hele pilen da ligefrem bliver "syg"


Eneste behandling, som var beskrevet, var at fjerne de faldne blade, men der stod også at det var en ringe trøst, da det kunne spredes meget langt med vinden. Jeg håber ikke at det er en begyndende trend, som vil ramme hele marken efterhånden - men vi må jo vente og se.
Synes under alle omstændigheder at marken ret hurtigt kommer til at se "befængt" ud på denne årstid, hvor amerikanaen får helt sorte skjolder på bladene.
Det har så i hvertfald, ikke tidligere, haft indflydelse på kvaliteten, så jeg krydser fingre.

Lidt underligt at man bliver så ambivalent omkring nattefrost. Det er træls at det nu for alvor er blevet efterår, men glæder mig også lidt til bladene falder af pilen, så jeg kan se hvordan årets høst er faldet ud :-)


lørdag den 18. september 2010

Nyt design på bloggen

Ja jeg ved ikke lige helt hvad det er jeg laver ;-)

Havde lyst til at prøve noget nyt, men kan da godt lige mærke at jeg er vanemenneske, skal i hvertfald lige vænne mig til det.....

Lad mig gerne vide hvad I synes :-)

OK - this is just another case where the translator completely distorts the meaning -to the point of being insulting :-( 

So let me translate :

I'm not quite sure what I am doing ;-)

Felt like trying some thing new, but have to admit i like the "well known" at least I need to see this for a while and get used to it

Fell free to let me know what you think :-)

torsdag den 16. september 2010

hvilken pil er egnet.

Som omtalt i det tidligere indlæg er der ikke som sådan noget der er uegnet til at flette med, men noget er bare mere egnet til den enkelte opgave end andet. Og som nybegynder er der jo, som sagt,  ingen grund til at lave udfordringen større end den allerede er.....

Der er rigtig mange sorter af flettepil, og selv om de enkelte dyrkere kalder deres pil det samme navn, er det ikke nødvendigvis den samme klon i hele landet.  Når man klipper stiklinger fra en plante og sætter dem i jorden et nyt sted har man lavet en klon, som teoretisk burde være fuldstændig magen til sit ophav.
For at gøre det endnu vanskeligere kan den selvsamme klon desuden opføre sig ret forskelligt med både farve og flette-egenskaber afhængig af jorden den har vokset på.

Igen må man altså kunne stole på sin dyrker. Pileforeningen har lavet anbefalinger for distribuering af stiklinger og oprettelse af pilemark, men de er ret nye, og de fleste større marker er lavet før de kom til, så mange dyrkere har måske ikke "stambog" på deres pil. til gengæld har de kendt den længe og ved hvordan den falder ud på netop deres jord.

Nogle sorter er at finde hos næsten alle dyrker fordi de er meget robuste og meget allround i deres anvendelse. Men ellers findes der et hav af varianter, og "favoritten" kan variere fra dyrker til dyrker (fletter til fletter) vær i øvrigt opmærksom på at nogle dyrkere ikke selv fletter. Det kan være et problem hvis du har brug for vejledning i at vælge pil til noget bestemt.

Hvis jeg skulle købe pil til min første solo-kurv, ville jeg vælge Amerikana eller Rød Belgier hvis den skulle være rød. Og Bleu eller Leichestershire Dics (LSD) hvis den skulle være grøn.
Disse pilesorter er glimrende til næsten al slags flet og fås desuden i længder fra 60-80 cm til 2m+


Masser af andre pilsorter kan bruges til sideflet eller pyntekimming, og her er deres fletteegenskaber ikke så væsentlige, da de ikke skal kunne lave flotte buer i kanten eller kunne bøjes 90 grader ved bund eller kant.
Så du har helt frit slag på pilen til islættet (midt på kurven)




(disse to kurve er flettet i LSD og rød belgier)


Størrelsen på pilen kommer selvfølgelig helt an på hvad du vil flette, men der er dog to fælder:
  • Du tror måske at det gør det nemmere for dig hvis du vælger meget lille og tynd pil (knap så hård ved fingrene) men i virkeligheden skal din stageafstand være meget lille hvis du f.eks. vil flette med Rosmarin (for nu at stille det på spidsen) og så er det faktisk ret hårdt ved fingrene alligevel. Hvis du vælger meget lille og tynd pil til normal stageafstand (2 fingerbredder) er der intet spænd i pilen, så dit flet bliver fladt og åbent.
  • Det kan også være at du få valgt for kraftig eller for ens pil. Det vil give dig store problemer med at lave sideflet, da dine stager så skal være meget tykke for ikke at give efter for presset. Her kan du risikere en kurv hvor stagerne bøjer lige så tit som sideflets-pilen eller hvor stagerne cykler ud og ind og kun hver anden flettepil er bøjet.
Det er absolut muligt at flette i både meget tyndt og meget tykt pil, men igen udfordringen er stor nok i sit udgangspunk - hvorfor gøre det værre.

(Her er det en taske med sideflet i Rosmarin. Stagerne står med mindre end en fingers bredde)





Til en almindelig kurv i skovtursstørrelse, vil du typisk skulle bruge pil i str. 140 til stager og kimning
Til sideflet kan du med fordel gå ned i ca. halv tykkelse i forhold til stagerne. Det vil tyspisk være fra et bundt på 100cm (mange gange er der 60-100cm i det mindste bundt)

Husk også at du skal bruge pil til sjælen i hanken. Det behøver ikke at være en opblødt pil, men kan være en halvfrisk (høst den og stil den ved fyret i 14 dage) eller en tørret som er blødt lidt op sammen med de tyndere pil.
Hvis du høster en frisk skal du op i tommelfinger tykkelse ved roden, da den jo krymper. Hvis du ikke har en god kraftig sjæl kan du evt bruge to (mindre kraftige)

Men det er jo ikke sikkert at dit første solo-projekt er en kurv, måske det er noget mere overskueligt som et kræmmerhus til fuglene. Så kan du bruge næsten hvad som helst, og det må faktisk meget gerne være lidt kort og kraftig pil som f.eks. Fransk flødefarvet eller sideskud fra grusgraven og hvis du f.eks. har flettet en kurv, kan afklippet fra kanten typisk blive til et kræmmerhus.

Der er nogle pil som er lidt for bløde til stager og kant. De vil nemmere kunne give efter som stager, og vil give buk i kanten i stedet for buer. Gul Alba, Fransk Flødefarvet og dugpil hører til denne gruppe. Hvis man bruger dobbeltstager (som jeg gør når jeg laver den katalanske bund) er det ikke så kritisk at stagerne er stærke og hvad angår kanten kan man enten lave en ret stram kant, hvor man med vilje undgår de bløde buer og trækker stramt til (der skal dog så være ret moderat stageafstand) eller man kan som på kurven i dette indlæg lave en kant hvor der altid er mindst to pil der følges ad, og støtter hinanden.

Næste indlæg i fletteskolen bliver om mængden af pil og om sortering og tørring da det jo er lidt andre mængder hvis man har købt selvhøst eller markbundter.

søndag den 12. september 2010

Hvor finder jeg pil

Det første problem der melder sig er at skaffe noget flettepil. Her er der lidt forskellige muligheder, som jeg vil prøve at gennemgå.....

Køb tørret og sorteret pil
Den bedste metode, første gang, er at købe tørret sorteret pil hos en anden fletter, som kan rådgive om hvor meget, og hvilken slags pil man skal bruge til sit fletteprojekt.
Her er det vigtigt, at finde en forhandler man har tillid til. F.eks. ved at få en anbefaling fra andre flettere.
Pris og kvalitet hænger også her, som regel sammen. Så hvis pilen er meget billig, er det sikkert fordi den er af dårlig kvalitet eller sortering.
Hvis du selv er nødt til at vurdere kvaliteten, så kig efter om du kan finde sideskud i toppen eller midten af bundtet. Hvis det er sorteret pænt, bør du ikke kunne finde nogen (der kan dog godt forekomme en enkelt eller to når du kommer igang med at bruge det)
Der kan godt være lidt mug på endeflader og knopper. Det betyder ikke noget for flettekvaliteten (men er måske ikke så sundt)
Kig også efter om der er små mørke prikker i klynger. De skyldes at pilen har stået for længe ude i regnen inden den kom på lager. Det er grimt på det færdige produkt og kan, hvis du er rigtigt uheldig, betyde at pilen er rådden allerede inden du kommer igang.

Selvhøst
Mange dyrkere har selvhøst i december og januar. Her skal du selv høste, sortere og tørre pilen inden brug.
Det første du skal være opmærksom på, er at du skal købe ret store mængder, da der ellers ikke vil være nok pil i ens længde og tykkelse, når først det er sorteret i 6-8 længder. Til gengæld er det ret billigt at købe pil ved selvhøst.
Inden du beslutter hvilke sorter du vil høste, er det en god ide at få at vide af dyrkeren hvilke sorter der er af god kvalitet netop dette år. Det er forskelligt hvilke dårligdomme der rammer pilen fra år til år.
Hvis du må klare dig selv, skal du kigge efter om der er mange sideskud. Det er nemmest at vurdere mængden af sideskud, hvis du høster en god håndfuld og så går den igennem for sideskud.
Du skal også kigge efter om der er "sår" på pilen. De ses som visne pletter på pilen. Hvis der er sår på pilen, vil den knække når du fletter. Hvis der kun er enkelte med sår på vidjerne kan man vælge at sortere det fra.
Du kan ikke regne med tykkelsen på den friske pil, da den jo krymper.
Ulempen ved selvhøst er den begrænsede periode - Træls hvis det er maj, når du får lyst til at flette ;-)

markbundter
Samtidig med perioden for selvhøst, kan man typisk også købe markbundter. Dette er bundter, som  dyrkeren har høstet, men som stadig mangler sortering og tørring.


















Opblødt pil
Nogle flettere sælger også opblødt pil, enten på bestilling eller fra fryseren. Hvis du køber frosset pil er det vigtigt at det er en fletter du stoler på, da pilen kan være tøet op flere gange, hvilken væsentligt vil skade pilens fletteevne og svække barken.
Den nemmeste måde at finde dyrkere som sælger opblødt pil er at opsøge en flettekreds i nærheden af hvor du bor. Der findes en liste med kontaktpersoner på http://www.pileforeningen.dk/
http://www.flettepil.dk/ er det desuden muligt at bestille frosset pil til levering med posten.

Vild pil
Hvis du er meget desperat, og det ikke kan lykkes dig at finde pil ved een af ovenstående, er det også muligt at høste pil i læhegn, rabatter og grusgrave. Du skal dog helst finde noget pil som har været skåret ned året før, da det er vildskudene du skal bruge. Hvis du kan finde sideskud på 60 - 80 centimeter vil det dog også være muligt at få noget ud af.....
Ved vild pil kender man ikke pilens fletteevne på forhånd, men det er en god ledetråd at kigge på vidjens marv, når man har klippet den. Hvis marven er for stor, vil pilen opføre sig som et elektrikerrør. Det laver skarpe buk hvis man forsøger at lave bløde buer. Pil med lille marv har de bedste fletteevner.
Jeg vil ikke anbefale at bruge vild pil med mindre man er nærmest desperat. Det tager lige så meget tid at lave en dårlig kurv som en god.

Sæt din egen pil
Dette er en noget mere langsigtet løsning, som du kan vælge hvis du regner med at komme til at flette meget. Egen pilemark er kilde til meget glæde og megen frutration, men der kommer meget mere om egen pil i et senere indlæg

Generelt
Som nybegynder kan man godt fristes til at købe dårlig/billig pil til "øvekurvene" . Det synes jeg er at skyde sig selv i foden.
Brug den bedst mulige pil. Det er svært nok at lave en pæn kurv uden at skulle kæmpe med dårlig pil. Når du bliver lidt mere øvet kan du bedre vurdere hvor den dårlige pil kan bruges uden at skade resultatet og du har bedre styr på teknikken, så det er dig og ikke pilen der bestemmer...

fredag den 10. september 2010

Fletteskolen

Når man har været på kursus 1 eller 2 gange har man måske lyst til at begynde at flette noget hjemme, men så er der straks en masse spørgsmål der melder sig:
  1. Hvor finder jeg pil?
  2. hvilken pil er egnet?
  3. hvor meget pil skal jeg bruge?
  4. skal jeg selv sætte pil eller købe?
  5. hvordan bløder jeg pilen op?
  6. hvad gik der galt ?
Da jeg startede med at flette selv, skyldtes det en trailerfuld energipil jeg havde fået, som skulle bruges til hegn på terrassen. Jeg klippede alle sideskudene af, og de blev så brugt til at lave små og store kræmmerhuse af. Dette var jo nærmest frisk pil, hvilket ikke er helt uden udfordringer, men det blev dog til noget rimeligt brugbart.....
På dette tidspunkt var der gået 1½ år siden mit første kursus, og jeg havde endnu aldrig flettet en kurv (på mit første kursus lavede jeg et foderbræt)

Mine første pilebøger var "flet med pil" af Steen H Madsen og "pileflet til folk og fæ" af Anne Folehave. Det er begge meget gode bøger som beskriver opblødning og fletteteknikerne ret detaljeret. Alligevel vil jeg klart anbefale at man starter med et kursus, med mindre man er meget tålmodig. Det er nemlig ret svært at lave en pæn kurv, så det er en god hjælp at kunne se, hvordan underviseren holder sine hænder - OG blive rettet når man selv gør det forkert.
Bøgerne er gode af have bagefter, når man pludselig har glemt hvordan man øger kimning, eller hvordan man starter en 4-bag-2 kant. Jeg vender stadig ofte tilbage til mine bøger, når jeg lige skal genopfriske, eller måske bare vil finde inspiration. Jeg har vel nu 25 bøger om pileflet, og kan finde noget om næsten hvad som helst:-)

Men det første problem man render i er jo, at skaffe pil, og få det blødt op. Det kan man også læse om i mange af bøgerne, men det er alligevel noget der i begyndelsen, er ret svært at få til at lykkes. Jeg læste selv alt hvad jeg kunne finde, også på nettet. Og alligevel har jeg mange dyrt købte erfaringer, med pil som ikke ville, som jeg......

Derfor har jeg nu tænkt at jeg vil starte en lille fletteskole her på bloggen. Helt fra bunden (Har I forresten nogensinde tænkt på at udtrykket: "jeg har selv lavet den helt fra bunden af" bliver helt bogstaveligt når det handler om kurve ) Så jeg måske kan hjælpe andre i gang på samme måde som jeg selv blev det. (den hjemmeside hvor jeg fandt rigtigt mange gode råd og inspiration finde i øvrigt ikke mere)

Første indlæg i fletteskolen vil blive om flettepilen. Jeg skal lige have taget et par billeder, så det kommer nok i løbet af et par dage. Det er selvfølgelig tilladt at stille spørgsmål, hvis noget driller, også på de gamle indlæg, jeg får en mail, så jeg skal nok opdage det :-)


Dette er min første kurv (som først blev lavet på mit 3. kursus)

torsdag den 9. september 2010

en lille nuttet kurv med rullekant

Jeg har faktisk fået flettet rigtigt meget de sidste par uger. Bla. denne lille kurv med rullekant. Er blevet lidt forelsket i rullekanten, men har samtidig det problem at jeg ikke kan få hanken god.
Rullekanten er beskrevet i "pileflet til gavn og glæde" og "flet med naturens materialer" desværre kommer ingen af dem tilstrækkelig ind på hvordan hanken skal løses. Og specielt "flet med naturens materialer" brillierer ved at alle billeder er taget fra modsat side i forhold til fletteren.
Nogle gange kan man godt mistænke at bøgerne med vilje ikke giver hele koden, så man er nødt til at skal på kursus - og det virker, jeg forsøger i skrivende stund at booke forfatteren (Jette Mellgren) til et kursus med flettekredsen ;-)
Kurven er inspireret af en lille fransk kurv som Ulla fra flettekredsen har købt i ValleBreque.
Den har dog ikke rulle kant, men størrelsen og kilen der hæver den ene ende. Desuden har den slidkant (har jeg ikke lavet siden jeg lavede min aller første kurv på kursus med Marianne Landrock)


søndag den 5. september 2010

et lille genbrugsprojekt

Desværre fik jeg ikke lige taget noget før billede, men måske I husker den klassiske firs'er avisholder?
Der sad er stykke gråt voksdug-agtigt stof, hvorpå der var trykt "AVIS" Stoffet var dog så gammelt og mørt at det var faldet helt fra rammen...... Min mor syntes den var for god at smide ud, og purgte om ikke jeg kunne flette på den, og her er resultatet....

Den står nu igen hos min mormor (94) under det lige så klassiske indskudsbord ;-)

lørdag den 4. september 2010

Den sorte kurv

Her er den helt sorte kurv jeg havde lagt i blød til i sidste uge. Som så ofte før gik også denne kurv til en gave......
Kurven er lavet på en katalansk bund, som man måske kan ane på billedet, hvor ikke mindre end tre kattekillinger overtog min plads, med det samme jeg rejste mig ;-)

Det er første gang jeg bruger dugpilen til andet end en enkelt pyntekimning, så dette var helt klart en afprøvning.
Egentlig gik det jo meget godt, selvom jeg jo som sædvanlig kan finde masser af detaljer jeg ikke er helt tilfreds med......
Bund, stager, kimninger og hank er lavet af dugpil og de åbne felter er lavet med ørkenpil. Dugpilen er ekstrmet blød at arbejde med og nærmest fedtet pga. vokslaget. Det gik OK med at folde de sædvanlige 8 pil helt rundt om ringen i bunden, og også med at lægge stagerne ned til kanten, så jeg er bestemt ikke afskrækket.
Kanten er en 3-bag-1 med en "hvaddennuhedder" variation, hvor man tager begge pil med når der bliver 2 i parret. Det har nok været en god hjælp med to til at støtte hinanden i de bløde buer. Til gengæld erder meget mere, der skal "sys" ind i kanten til sidst, men det holdt barken også til, måske godt hjulpet at mit merlespir (mere om den senere)
Ørkenpilen har jeg tidligere prøvet at flette halvfrisk i en rammeværkskurv. Det var den alt for sprød til, men opblødt kan den fint lave 8-tals flet....

Der er så lige den detalje at jeg næsten altid opbløder i varmt vand (ca. 42 grader) fordi jeg er for dårlig til at planlægge flere uger frem, så måske det har været en fordel

mht. farven, er den jo helt klart sort - som helhed - men tættere på er der masser af røde og gule nuancer i den. Det er dog tydeligt i bundtet, hvilke vidjer, der bliver sorte og hvilke der ikke helt gør, så hvis man vil have en helt sort kurv, må man vist bare sortere sig til det.

Posted by Picasa

onsdag den 1. september 2010

Lidt mere fra pilemarken - Energipil

Jeg har tre forskellige sorter af energipil. Jeg ved ikke præcist hvilke....
De står som læbælte på pilemarkens østside (mod naboens majsmark) Jeg klipper een række hvert år, så de når at blive treåringe hver gang. Jeg har dog nok desværre lidt for lidt, for der er aldrig helt nok til et hegn. I hverfald hvis det skal flettes af halvfrisk pil 
Dette billede er klippet sammen af 3 (en feature i mit nye kamera) Det er flettepilen der bagest i billedet, foran elletræerne


Denne Energipil kommer fra min mands kusine. Det var den jeg lavede hegn på terrassen med i 2005, og faktisk dermed også den der startede hele piletosseriet.
Jeg havde jo været på kursus med AnneMette Hjørnholm i 2003 (imens jeg var gravid) så jeg kunne godt huske lidt. Der blev flettet opsatser og kræmmehuse af sideskudene og så gik jeg jo ellers på jagt efter et pilekursus....

Dette er vist en kanelpil. Den har meget tætsidende blade og gæslinger (om foråret)
Hvis man tager bark af den. bliver det helt "broderi anglais" agtigt fordi øjerne sidder i et tæt sirligt mønster 

Dette er min aller første pilesort. Den købte jeg 100 stiklinger (i fuld længde) af, i 2002, hvor jeg lavede en junglehytte til ungerne (i øvrigt også mit aller første flette projekt) Hytten blæste i stykker i orkanen i 2005. Jeg har helt sikkert et billede et sted, men næppe i digital version....
Posted by Picasa

tirsdag den 31. august 2010

pilemarken sidst i august


Gik lige en tur med kameraet i det dejlige solskin i går, så her er lige lidt billeder af mine sorter. Denne gang lidt tættere på......

Sorterne er:
Hyllinge, LSD, Ørkenpil
Dugpil, Rosmarin, sørgepil (træ)
Dragepil, Carl Jensen, Bleu
Alba, HC Anderse, Long Bud
Rød Belgier, Daphnoides, FF
Black Maul, Rød amerikaner (som jeg ikke nåede at få klippet i år). Det sidste billede er vist Hyllinge igen (ups ;-)
Husk at man kan klikke på billederne for forstørrelse....


I får lige ørkenpilen igen. Bladene er også lådne ;-)

Og her en lille mariehøne

Posted by Picasa

mandag den 30. august 2010

pilebakke, og en hurtig gave til åbent hus i rideklubben

Denne lille bakke (er vist 30cm lang) flettede jeg da vi sad i teltet på Moesgård. Sædvanligvis får de små kurve hurtigt "ben at gå på" og denne var ingen undtagelse.
Da Maya skulle til åbent hus i rideklubben (30 års jubilæum) Skulle der pludselig bruges en gave....Så lige lidt silkepapir, frugt, slik og et par cowboy øl fra Duelund ( der er nemlig heste på) og så var den klaret :-) Killingen syn's vist den var fin :-)


Det var jo i øvrigt også på denne bakke jeg klippede rent i bunden med pincking "kniven"
Så mangler der bare cellofan, men det havde jeg ikke lige, da billedet blev taget.
Posted by Picasa

Kurser efterår 2010

Vil da også lige gøre lidt reklamer for mine AOF kurser dette efterår.....

Pileflet - begyndere


Man slipper aldrig helt sin første kurv. Ligegyldig hvor skæv den er blevet, er det noget helt særligt første gang, man har "lagt sin sjæl i en kurv".

Vi vil gennegå basisteknikker og flette en rund eller oval kurv. Desuden vil vi snakke om pilens vej fra stikling til kurv. Herunder hvordan man selv kommer i gang med at opbløde og flette.

Se mere her










Juleflet


Vi vil flette mindre ting med relation til julen.
Det kan være små flettede juletræer eller kræmmerhuse.
Kræmmerhusene kan varieres i størrelse fra helt små, som kan hænge på juletræet, til mellemstørrelsen, som kan bruges til mejsebolde og hænges udenfor, eller til helt store, som kan vendes "på hovedet" og pyntes med juletræskæder.

se mere her

lørdag den 28. august 2010

Nyt legetøj

Jeg købte dette nye værktøj af Stoklund på Moesgård i sidste week end. Det er en "picking knife"
Den bruges til at "klippe rent" med (hvis man tør)



Der er ingen skede til kniven, så jeg har lavet denne lille bark futteral, med rød lædersnøre, så jeg er sikker på at kniven bliver på sin plads i værktøjskurven, jeg har bestemt ikke lyst til at få fingre i bladet.......

Indtil videre har jeg kun afprøvet kniven på undersiden af en bakke, med træbund. Det er den til gengæld eminent til.
Posted by Picasa

Nyt profilbillede

Denne fine engel har jeg fået af Bodil. Hun synes den minder om mig når jeg vimser rundt med min piletaske ;-)
Faktisk kan jeg rigtigt fint identificere mig med den lidt hekseagtige figur, så hun får lov at være profilbillede ;-)


Her er min kurvetaske:
Posted by Picasa

torsdag den 26. august 2010

en lille, meget rustik kurv

Vi manglede lige en lille kurv på arbejde til de sidste fyrfadslys. Plasticposer er grimme ;-)

Den skulle gerne være sort tak.......

Ja så måtte jeg jo se hvad jeg kunne få ud at et lille bitte bundt ørkenpil der var blødt op.
Her er resultatet:


Da jeg løb tør for pil, måtte jeg lave mellemrum ved at tviste pilen en gang for at komme frem til næste pil. Derfor er der nogle steder større mellemrum - temmelig rustik :-)
til gengæld er ørkenpilen super til rullekanten (som dog også bærer lidt præg af mangel på stager) Det skal i hvertfald prøves igen....

LinkWithin

Related Posts with Thumbnails