Viser opslag med etiketten kurve. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten kurve. Vis alle opslag

fredag den 2. november 2018

kurvemarked i Salt

som lovet også lige nogle billeder fra kurvemarkedet i Salt. Det var bestemt et besøg værd.
Super inspirerende. Masser af nye ting man lige kunne få lyst til at lave. Og også en aftale med en underviser som jeg håber vi kan få til Danmark næste år :)

 Fra Monica og Tims bod




 
Superflotte kurve i splittet træ





 
Helt vild med lampen her. Den skal jeg have lavet :)









 
Der var præmie til bedste udsmykning, så altaner og vinduer var pyntet med kurve (og katalanske flag) overalt. 

fredag den 13. april 2012

livstegn

Ja det pibler frem derude, og nu hermed også et lille livstegn fra mig.
Mit liv har handlet om alt muligt andet end pil det sidste års tid. Det er ikke glemt men sat lidt i bero. Heldigvis kommer der nogle små events undervejs som holder mig til ilden.

Om fjorten dage skal vi i sommerhus og flette en hel uge med underviser Rainer Groth - han er nærmest indendørs verdensmester i firkantede kurve, så der er helt sikkert meget at lære :)( måske endda lidt tysk ;)
Det er den årligt tilbagevendende flet-igennem-week end som igen er udvidet til en uge med underviser.

Jeg købte et af Rainers special designede fletteborde da vi var på højskole i Hadsten sidste sommer. her kommer lige lidt billeder, hvis nogle har lyst at kopiere.

I øvrigt er der en ledig plads i sommerhuset hvis nogle er impulsive nok til at springe til med så kort varsel, så sig endelig til :)


 Bordpladen er ca. 40x60cm og bordet er 50cm højt.
Der er to huller i bordpladen..... 
...som passer til boltene i klemmen....
.....som spændes fast under bordpladen med vingemøtrikker - ret smart ikke ?
Hylden til værktøj har både høj forkant og bagkant så værktøjet ikke falder ned, og den hælder lidt fremad. Normalt er det rart at klemmen er lidt stor og tung, så den ikke vælter, men da denne er spændt fast, er det ikke nødvendigt.

Vi skal flette i afbarket pil på lister, efter samme model som på Hadsten. Det bliver en noget anderledes kurv end jeg er vant til, men så har man prøvet det, og det kan jo altid overføres til pil med bark efterfølgende....
Jeg inviterede Rainer for to år siden efter at have set denne kurv på Moesgård


Og sådan så kurvene på Hadsten ud:

onsdag den 13. juli 2011

Mine kurve fra Joe Hogan kurset

Jeg lavede to firkantede shoppingkurve i sidste uge
Denne er lukket med forhøjede sider

Og den anden er åben med fitcing
Jeg lavede også et par kuve i æselflette teknik og en kartoffelkuv - men dem vender jeg lige tilbage til :-)
Posted by Picasa

søndag den 13. februar 2011

Katalanks kurv med rullekant.


Så er den katalanske kurv færdig. Bund og stager er lavet i afbarket pil . Det er første gang jeg prøver at flette andet, end en lille bort i afbarket pil. Det er OK at arbejde med - måske lidt hårdede ved fingrene, men en god ting, at det bare skal i badekarret en halv time, så kan der flettes.....

Jeg skal også lige vænne mig til udtrykket. Jeg foretrækker normalt de røde og grønne pil med bark på, men jeg tror nu godt jeg kan vænne mig til den afbarkede pil. Specielt hvis kurven er lidt anderledes, så den ikke ligner noget fra Jem og Fix :-S

 
Jeg nåede jo desværre ikke at lave kanten imens vi fik undervisning, så jeg måtte klare mig selv...... Den er blevet nogenlunde OK (bedre end sidst) men svæver dog desværre lidt for meget nogle steder. Generelt blev jeg dog klogere på nogle ting, så næste gang bliver den helt perfekt :)
Jeg splittede grove dugpil i tre, som så skulle snittes helt flade (under marven) det var et kæmpe stykke arbejde, og så syntes jeg desværre at den splittede pil var rigtig træls at arbejde med. Kurven blev skæv til sidst, fordi jeg vist ikke lige havde fantasi til at banke den "levende" dugpil (skulle måske have gjort det da der var sat ekstra stager i - det strammede det hele meget op) Så min umiddelbare reaktion er vist, at jeg ikke kommer til at gentage kurven sådan lige med det samme - på den anden side.....
Hverken den splittede dugpil eller den afbarkede pil kræver mere end 30 minutters opblødning. Kurven må gerne tørre helt ud under vejs, så man kan holde pause - så måske jeg alligevel kan ende med at blive helt glad for den - jeg er i hvertfald stadig helt vild med rullekanten.
Og så købte jeg i øvrigt et stort bundt afbarket pil, så mon ikke der kommer en kurv efter nogenlunde samme opskrift snart :-)
Posted by Picasa

torsdag den 9. september 2010

en lille nuttet kurv med rullekant

Jeg har faktisk fået flettet rigtigt meget de sidste par uger. Bla. denne lille kurv med rullekant. Er blevet lidt forelsket i rullekanten, men har samtidig det problem at jeg ikke kan få hanken god.
Rullekanten er beskrevet i "pileflet til gavn og glæde" og "flet med naturens materialer" desværre kommer ingen af dem tilstrækkelig ind på hvordan hanken skal løses. Og specielt "flet med naturens materialer" brillierer ved at alle billeder er taget fra modsat side i forhold til fletteren.
Nogle gange kan man godt mistænke at bøgerne med vilje ikke giver hele koden, så man er nødt til at skal på kursus - og det virker, jeg forsøger i skrivende stund at booke forfatteren (Jette Mellgren) til et kursus med flettekredsen ;-)
Kurven er inspireret af en lille fransk kurv som Ulla fra flettekredsen har købt i ValleBreque.
Den har dog ikke rulle kant, men størrelsen og kilen der hæver den ene ende. Desuden har den slidkant (har jeg ikke lavet siden jeg lavede min aller første kurv på kursus med Marianne Landrock)


lørdag den 4. september 2010

Den sorte kurv

Her er den helt sorte kurv jeg havde lagt i blød til i sidste uge. Som så ofte før gik også denne kurv til en gave......
Kurven er lavet på en katalansk bund, som man måske kan ane på billedet, hvor ikke mindre end tre kattekillinger overtog min plads, med det samme jeg rejste mig ;-)

Det er første gang jeg bruger dugpilen til andet end en enkelt pyntekimning, så dette var helt klart en afprøvning.
Egentlig gik det jo meget godt, selvom jeg jo som sædvanlig kan finde masser af detaljer jeg ikke er helt tilfreds med......
Bund, stager, kimninger og hank er lavet af dugpil og de åbne felter er lavet med ørkenpil. Dugpilen er ekstrmet blød at arbejde med og nærmest fedtet pga. vokslaget. Det gik OK med at folde de sædvanlige 8 pil helt rundt om ringen i bunden, og også med at lægge stagerne ned til kanten, så jeg er bestemt ikke afskrækket.
Kanten er en 3-bag-1 med en "hvaddennuhedder" variation, hvor man tager begge pil med når der bliver 2 i parret. Det har nok været en god hjælp med to til at støtte hinanden i de bløde buer. Til gengæld erder meget mere, der skal "sys" ind i kanten til sidst, men det holdt barken også til, måske godt hjulpet at mit merlespir (mere om den senere)
Ørkenpilen har jeg tidligere prøvet at flette halvfrisk i en rammeværkskurv. Det var den alt for sprød til, men opblødt kan den fint lave 8-tals flet....

Der er så lige den detalje at jeg næsten altid opbløder i varmt vand (ca. 42 grader) fordi jeg er for dårlig til at planlægge flere uger frem, så måske det har været en fordel

mht. farven, er den jo helt klart sort - som helhed - men tættere på er der masser af røde og gule nuancer i den. Det er dog tydeligt i bundtet, hvilke vidjer, der bliver sorte og hvilke der ikke helt gør, så hvis man vil have en helt sort kurv, må man vist bare sortere sig til det.

Posted by Picasa

mandag den 30. august 2010

pilebakke, og en hurtig gave til åbent hus i rideklubben

Denne lille bakke (er vist 30cm lang) flettede jeg da vi sad i teltet på Moesgård. Sædvanligvis får de små kurve hurtigt "ben at gå på" og denne var ingen undtagelse.
Da Maya skulle til åbent hus i rideklubben (30 års jubilæum) Skulle der pludselig bruges en gave....Så lige lidt silkepapir, frugt, slik og et par cowboy øl fra Duelund ( der er nemlig heste på) og så var den klaret :-) Killingen syn's vist den var fin :-)


Det var jo i øvrigt også på denne bakke jeg klippede rent i bunden med pincking "kniven"
Så mangler der bare cellofan, men det havde jeg ikke lige, da billedet blev taget.
Posted by Picasa

torsdag den 26. august 2010

en lille, meget rustik kurv

Vi manglede lige en lille kurv på arbejde til de sidste fyrfadslys. Plasticposer er grimme ;-)

Den skulle gerne være sort tak.......

Ja så måtte jeg jo se hvad jeg kunne få ud at et lille bitte bundt ørkenpil der var blødt op.
Her er resultatet:


Da jeg løb tør for pil, måtte jeg lave mellemrum ved at tviste pilen en gang for at komme frem til næste pil. Derfor er der nogle steder større mellemrum - temmelig rustik :-)
til gengæld er ørkenpilen super til rullekanten (som dog også bærer lidt præg af mangel på stager) Det skal i hvertfald prøves igen....

tirsdag den 10. august 2010

Dronningekurven

Så fik jeg langt om længe prøvet kræfter med "dronningekurven" igen.
Lavede jo en på kurset med Bent Vinkler i 2007, og har længe villet prøve igen, men der har bare hele tiden lige været andre projekter som kom først.
Nu skulle det så være. Der skulle laves afskedsgave til børbehaven. Nu regner jeg nemlig ikke med at vi får vores gang der mere...

Selve teknikken gik faktisk overraskende godt. Jeg har lavet to åbne franske kurve siden kurset. En lille slikkurv (her) og en linnedkurv på Steen Madsen kurset (her)
Men ingen der ligner denne overhovedet.

 

Når kurven alligevel ikke blev helt blev som planlagt, skyldtes det ikke så meget glemte teknikker men mere almindelig dumhed.....
Jeg fik staget op da jeg besøgte Bodil (fletteveninde) fredag aften, men da jeg kom ret sent hjem, efterlod jeg det hele i bilen. Det var nok også OK, hvis det ikke lige var fordi jeg glemte det dagen efter hvor det så stod og bagte i bilen hele dagen :-(
Da jeg så ville flette færdig søndag (kurven skulle bruges i går) var stager og flettepil knastørre og jeg mener knastørre. De knækkede ikke kun i spidserne men hele vejen ned til hvor kanten skulle lægges.
Så var gode råd dyre. Resultatet blev at den opstagede kurv stod under en plastpose med en åben kogekande og dampede i en times tid. Flettepilen fik også en halv time, men blev aldrig så god at den kunne fitches, så derfor valgte jeg at skifte til rød belgier som jeg havde i fryseren. Det passede meget godt sammen med de grønne stager som var ret røde efter en tur i dampen.
Derfor er kuven nu næsten mere rød end grøn, selvom planen var bleu, FF og dugpil. De oprindeligt planlagte farven kan stadig ses i bunden hvor jeg jo brugte FF.
Sådan kan det gå. Det koster ekstra hjernkapacitet og flettebøvl, når man glemmer at bruge hovedet (var der nogen der sagde blondine)
Kattekillinger er til ære for Bodil, jeg prøver nemlig at lokke een med hende hjem ;-)
Her også lige et billede af Dronningekurven fra Bent Vinkler kurset. Den mest markante forskel er nok tykkelsen på stagerne i kanten. Jeg valgte ikke helt kraftige nok pil. Det må jeg huske næste gang......


Posted by Picasa

fredag den 9. juli 2010

Kurve i toscana

Så er jeg hjemme igen efter 13 dage syd for grænsen.
Vi var en uge i Toscana + turen frem og tilbage og 2 dage i Europa-park.

Jeg havde på forhånd søgt på kurve i Italien og Toscana uden at finde NOGET SOM HELST. Og da vi absolut heller ikke så kurve sidst vi var der, havde jeg ikke de store forventninger. Helt snydt blev jeg dog ikke. Denne store kurv hang under loftet som dekoration i en smykkebutik. Damen havde arvet den efter sine forældre. Da jeg ville tage et billede blev hun dog pludselig "sippet" og jeg måtte kun tage eet billede, så jeg fik ikke noget billede af den rygbære-kurv der var i lokalet bagved.....



Her er også lidt billeder af ting jeg syntes var inspirerende......




Og til sidst et billede af en lidt specielt dekoreret altan. Det opmærksomme øje vil se at her faktisk også hænger en mindre model af kurven med rullekant.
Posted by Picasa

onsdag den 2. juni 2010

Kartoffelkurvene

Jeg nåede også at flette et par kartoffelkurve, eller skibs, som de hedder i Irland, på Joe Hogan kurset.
De blev oprindeligt brugt som dørslag til de kogte kartofler, som efterfølgende blev serveret i kurven.
Den originale kurv var ca. 45 cm og med bark

Kurven til venstre er en Joyce Country skib, som er en 4x4 krydsbund, hvor man lige laver et sæt "møllevinger" inden krydsflettet startes.

Kurven til højre hedder vist ikke noget specielt. Den laves også af 4x4 men her er det luft i mellem bundstagerne der giver "dørslaget".

Pga. mellemrummene, kan stagerne kun langsomt "brækkes" på plads, og man venter da også 8 omgange krydsflet inden man overhovedet rør dem. Istedet isættes 1 eller 2 bistager i hjørnene. Dette giver et ret stort antal stager (40 ved een ekstra hjørnestage) hvilket efter min mening er netop det der gør kurven smuk.
Der er traditionelt ikke hanke på kurven, men hvis man laver den lidt højere, kan det godt "bære" et par ørehanke.

Den mørkerøde pil i mine kurve, er halvfrisk dugpil, den er nu næsten blevet sort....

Kurvene var iøvrigt udlånt til min søns spejdertrup, der havde en bod på week endens middelaldermarked i Viborg. Alt skulle være middelalder-agtigt, så kurve var jo et must ;-)

Jeg havde kursus med Borgens venner i week enden, de lavede alle en skib. Enkelte med hanke. De blev også rigtigt flotte...




LinkWithin

Related Posts with Thumbnails