Viser opslag med etiketten åben fransk. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten åben fransk. Vis alle opslag

mandag den 29. oktober 2018

tilbage til livet

Hold da op hvor er det længe siden jeg har skrevet noget. Og næsten lige så længe siden at jeg har flettet. Selv om det er blevet til et par weekender med flettetøserne og lidt andet....
Mit liv de sidste år har været noget kaotisk og jeg har ikke helt kunne komme i kontakt med min passion.
For to år siden blev jeg så skilt og bor nu i lejlighed. Hvilket jo begrænser min flettemuligheder en lille smule. Meeeen helt umuligt er det jo nok ikke.
Her i efteråret blev det så til en tur til Catalonien og weaving by the sea. + en tur til internationalt kurvemarkedet i Salt (fira internacional del cistell de salt)
 
Og så fik jeg da heldigvis lidt lyst til også at dele.
 
Sådan en tur til varme og hav og en hel masse dejlige flettemennesker kan helt klart anbefales. Skøøøøøn tur.
 
 
De første tre dage flettede jeg open Work med Mai Hvid.
 
 
 
Og på det næste kursus blev det til en transportkurv efter katalanske traditioner. Dog i noget mindre model end originalen som bruges til høns

 
Sideflettet er lavet af en lokalt bambus lignende græs som gror som ukrudt. Den er splittet i ca 8 stykker og giver en meget let og stærk kurv.
 
Jeg har faktisk ingen billeder af den færdige kurv, men det kommer måske senere. Lige skal jeg bare have fundet en plads til den i min lille lejlighed som er lidt overfyldt af kurve selv om jeg har sagt farvel til flere end jeg brød mig om...
 
Her er kurvene dog pakkede til flyveturen hjem
 
Og ja det holdte til turen :)
 
Jeg har mange flere billeder fra markedet og fra turen.....sååååå jeg vender nok tilbage snart 

 

onsdag den 13. juli 2011

Mine kurve fra Joe Hogan kurset

Jeg lavede to firkantede shoppingkurve i sidste uge
Denne er lukket med forhøjede sider

Og den anden er åben med fitcing
Jeg lavede også et par kuve i æselflette teknik og en kartoffelkuv - men dem vender jeg lige tilbage til :-)
Posted by Picasa

tirsdag den 10. august 2010

Dronningekurven

Så fik jeg langt om længe prøvet kræfter med "dronningekurven" igen.
Lavede jo en på kurset med Bent Vinkler i 2007, og har længe villet prøve igen, men der har bare hele tiden lige været andre projekter som kom først.
Nu skulle det så være. Der skulle laves afskedsgave til børbehaven. Nu regner jeg nemlig ikke med at vi får vores gang der mere...

Selve teknikken gik faktisk overraskende godt. Jeg har lavet to åbne franske kurve siden kurset. En lille slikkurv (her) og en linnedkurv på Steen Madsen kurset (her)
Men ingen der ligner denne overhovedet.

 

Når kurven alligevel ikke blev helt blev som planlagt, skyldtes det ikke så meget glemte teknikker men mere almindelig dumhed.....
Jeg fik staget op da jeg besøgte Bodil (fletteveninde) fredag aften, men da jeg kom ret sent hjem, efterlod jeg det hele i bilen. Det var nok også OK, hvis det ikke lige var fordi jeg glemte det dagen efter hvor det så stod og bagte i bilen hele dagen :-(
Da jeg så ville flette færdig søndag (kurven skulle bruges i går) var stager og flettepil knastørre og jeg mener knastørre. De knækkede ikke kun i spidserne men hele vejen ned til hvor kanten skulle lægges.
Så var gode råd dyre. Resultatet blev at den opstagede kurv stod under en plastpose med en åben kogekande og dampede i en times tid. Flettepilen fik også en halv time, men blev aldrig så god at den kunne fitches, så derfor valgte jeg at skifte til rød belgier som jeg havde i fryseren. Det passede meget godt sammen med de grønne stager som var ret røde efter en tur i dampen.
Derfor er kuven nu næsten mere rød end grøn, selvom planen var bleu, FF og dugpil. De oprindeligt planlagte farven kan stadig ses i bunden hvor jeg jo brugte FF.
Sådan kan det gå. Det koster ekstra hjernkapacitet og flettebøvl, når man glemmer at bruge hovedet (var der nogen der sagde blondine)
Kattekillinger er til ære for Bodil, jeg prøver nemlig at lokke een med hende hjem ;-)
Her også lige et billede af Dronningekurven fra Bent Vinkler kurset. Den mest markante forskel er nok tykkelsen på stagerne i kanten. Jeg valgte ikke helt kraftige nok pil. Det må jeg huske næste gang......


Posted by Picasa

mandag den 8. februar 2010

En udfordring

Søren har givet mig en udfordring..... Han har taget en del ledninger i alle mulige farver og tykkelser med hjem til mig (fra skrotkassen på arbejde) men de andre vil gerne se hvad han skal bruge det til, så han vil gerne have en "slikkurv"
Den ene udfordring er at bruge ledning. Jeg fortryder nemlig som regel når jeg blander uorganisk materiale i mine kurve, men det andet (og det er værre) er at sidst jeg lavede slikkurv (til hans tidligere arbejdsplads) måtte jeg lave den to gange. Den første var for stor og "underlig" så den anden blev nærmest en tro kopi af en jem-og-fix brøvkurv til 15,- !!! Jeg blev nødt til at binde krogede  grene på som hank og japansk øje asymetrisk på kanten, for  bare at kunne leve med den. Nøj hvor var den "pæn"

Igen ønsker han sig en oval kurv som ikke er for høj (jeg har allerede jem og fix kurve på nethinden igen) Men denne gang skal der bruges ledning til et eller andet.....

Så i aften (til mandagsflet) har jeg påbegyndt en åben fransk kurv i ministr. med blød lilla ledning til fitching. jeg kan lige så godt sige det - jeg aner ikke hvad jeg har gang i. Men OK jeg bryder mig aldrig om mine kurve før de er helt færdige, så lad os nu se......

Indtil videre har jeg fitchet bund, bundet stager på og lavet en bundkimning (fordi jeg tænker at ledning ikke kan stabilisere stagerne) nu ved jeg så ikke helt hvad det bliver til, men et eller andet Ane Lyngsgård agtigt med bugtende eller krydsende fitching - tror jeg.

Også lidt sjovt med en "bunden" opgave :-) selvom jeg tvivler på at den falder i "ham den konservatives" smag....


.....Så er kurven færdig og afleveret. Jeg nåede lige at tage et billede (på badeværelset - uden blitz, så bær over med kvaliteten) Kan som sædvanlig finde mindst 10 ting jeg ikke er tilfreds med, men nåede lige at se den her til morgen (fuld af slik) og så var den faktisk ret sød :-)
Nogen gange er det sq en plage at være perfektionist. Jeg skal helst have kurven på afstand i en måneds tid inden jeg kan se "the big picture"
Det kan være lidt svært at se størrelsen på billedet, men kurven er ca. 30cm lang ved kanten. Lidt stor for en slikkurv, men så nu OK, ud da den var fyldt.... :-)

Mht lilla ledning så er det nok stadig sådan at jeg ville foretrække pil til fitching, men det lilla virkede ret fint med de strålende slikfarver.

Man kan godt fitche med ledningen og faktisk også godt styre stager og form (til en vis grænse) men det er ikke egnet til at øge med, så man bør udmåle længden fra starten. Ville egentlig ønske at der var lidt mere spræl i kurven, at jeg havde brugt det "utraditionelle" materiale lidt mindre traditionelt,  men jeg er vist bare stadig MEGET traditionel ;-) that's just the way it is !

Nå men bortset fra det, er det min første åbne franske kurv siden kurset med Bent Vinkler i 2007.... altså borset fra at jeg jo fitchede en åben linnedkurv på Steen Madsen kurset i efteråret - ikke lige den teknik jeg anvender mest ;-)

Egentlig måske en sød kurv til blomsterdekoration til konfirmationen...........


LinkWithin

Related Posts with Thumbnails