Opblødning af pil

Så er der lagt 50+ Kg pil i blød til kurset på Livø i næste uge. Det er lige nøjagtig hvad jeg har kapacitet til at opbløde :-) Jeg havde dog helt sikkert fundet en løsning hvis det havde vist sig nødvendigt med mere plads.

Pil i længderne op til 160cm er lagt i en gammel plastbeholder på en palle. Sådan een som har været skåret ned i den ene side (hvor billedet er taget) så køerne kan drikke af den. Den er ret fin med aftapningshane i bunden.

Mit andet kar er en gammel stålvask fra et omklædningsrum. Den er ikke særlig dyb, men ca. 3 m lang.

Nu kan jeg jo så passende skrive lidt om opblødning til fletteskolen :-)

Opblødning i koldt vand:

Den bedste måde at opbløde på, er i koldt vand (afhængig af årstidens temperatur) Dette tager op til 2 uger afhængig af temperaturen (virker ikke hvis det fryser)

Dette bevarer pilens farver bedst. Så kurvene bliver smukke røde, grønne eller blågrønne. Kold opblødning kan foregå hvor som helst der er vand nok. I et kar, i søen eller i bækken. Man skal dog huske at pil flyder og kan være svært at veje ned hvis det f.eks. er i en sø.

Det er vigtigt at alt pilen er under vand hele tiden. Så hold øje med vandstanden og læg mere vægt på eller fyld efter med vand, hvis nødvendigt.

Opblødning i varmt vand:

Opblødning i varmt vand går hurtigere - helt ned til ca. 24 timer afhængig af temperatur. Om vinteren kan det være nødvendigt med varme hvis karet står i et uopvarmet rum.

Pilen kan opblødes med varmt vand fra 30 - 60 grader. Som tommelfingerregel vil pilen dog tage mere og mere skade på farven og overfladen jo varmere vand der bruges. De grønne pil mister farve og bliver brunlige. Og meget varmt vand vil også trække voks ud i overfladen. Dette kan f.eks. gøre den røde pil lidt lilla (ikke pænt) Jeg opbløder typisk ved omkring 42 grader. Her er farverne stadig pæne (men tåler dog sjældent sammenligning med koldt opblødt pil)

Jeg opvarmer vandet med en mælkevarmer til kalve (overdimensioneret dypkoger)  

Opblødning i damp:

Med damp kan pilen opblødes på 1-2 timer. Jeg har kun prøvet det nogle få gange, pga. opblødning som var gået galt. Jeg har brugt en gammel kogekande som stod åben, i bunden af et 60cm spiorør. Pilen stilles ned ved siden af kogekanden. Og hele molevitten pakkes ind i bobleplast. Så står der ellers sådan et spøgelse og damper i en time eller to. Husk at holde øje med om kogekanden koger tør (det er ikke alle kogekander der kan koge med åbent låg)

En smartere måde ville være en lukket kasse med en tapetafdamper tilsluttet. Dampet pil ændrer farven Meget, men farverne er ikke uspændende :-)

Jeg drømmer om:

At få mit hvide plastkar indstalleret inde i stalden med en isoleret kasse omkring og ditto låg. Med en tapetafdamper og mælkevarmeren tilsluttet, kunne det bruges til alle tre metoder :-)

Hvornår er pilen klar:

Ja det kan faktisk være lidt svært at vurdere.....

Normalt vil jeg prøve at bukke en pil i 90 grader ved at prikke med en negl (som når man lægger stager ned til kant) Pilen bukkes langsomt . Hvis den bukker fint med minimal revne i barken er den typisk klar. Den skal derefter hvile i det fri (i skygge og læ) f.eks. under en hæk) i 12-24 timer. Så trækker vandet ind i barken og gør den mere elastisk så den ikke revner. Pilen skal være tør i overfladen når man fletter, da barken ellers nemt skades.

Samme metode bruges løbende til at vurdere om den opblødte pil er ved at blive for tør. Hvis pilen er blevet lidt for tør (men ikke muggen eller rådden) kan den lægges tilbage i karet en dags tid.

Ved varm opblødning skal man være opmærksom på at pilen virker blødere end det reelle, så længe den er varm. Her vil jeg typisk give den en halv dag længere når den virker tilpas (med lille revne i barken) Man kan også tage et par pil op og lade hvile i en time inden man vurderer.

Opbevaring af den opblødte pil :
Jeg dækker typisk ikke min opblødte pil ned med plast eller vådt håndklæde da det giver stor risiko for mug og råd. Men hvis det er meget blæsende eller varmt kan det dog være nødvendigt. Pilen skal dog altid i skyggen da fugtig varme er pilens værste fjende.
Om vinteren kan den opblødte pil holde sig 1 måned eller to (mere hvis det fryser)
Opblødt pil kan gemmes i en fryser. Men det er vigtigt at det er pakket helt ind i plast. Da fryseren tørrer det ned. Tag helst kun det op af fryseren du skal bruge. Da gentagne nedfrysninger også ødelægger pilen.
Om sommeren kan pilen typisk kun holde sig i en uge inden den begynder at mugne/rådne eller bliver for tør.

Hvis du har flettet en kurv hvor stagerne er blevet for tørre til at kunne lægges til kant, kan du enten give den et varmt brusebad, eller lægge toppen af kurven tilbage i karret (hvis det er stort nok) selve kurven har bedst af ikke at blive blødt op igen. Hvis stagerne kun er lidt for tørre kan de masses flade med en tang inden de lægges. Hvis alt glipper kan alle stagerne skiftes til nyopblødte. Disse skal dog laangt ned i kurven og hanken skal bindes godt ned i kimningen - og så skal man ikke løfte alt for mange kilo i kurven - men hvis alternativet er at smide den væk...........

Så er det sæson for ny pilemark



Topskud af Bleu



Som lovet, må jeg hellere skrive lidt om min pilemark, og hvad jeg måske ville vælge anderledes. Pileforeningen har lavet en glimrende folder som man bør bestille hvis man drømmer om en pilemark, men lige nu kan jeg godt nok ikke finde noget om dyrkning på hverken den åbne eller lukkede del af hjemmesiden........... Nå det kommer nok igen gætter jeg på (Det er faktisk mig der skal opdatere pileforeningens hjemmeside vedr. dyrkning, men jeg har ikke fået noget endnu ;-)

Min pilemark er lavet på et stykke gammel brakmark. Vi fik stykket fræset et par gange og lagde så to stykker roekule plastic på 10x12 meter. Kanten af plasten er lagt ned under jorden. Plasten holdes på plads af nogle lange I-jernprofiler

Pilestiklinger kan med fordel klippes af pil fra selvhøst, når man har klippet en enkelt stikling på ca. 25-30 cm af den tykke ende, er der jo stadig flettepil tilbage :-)

Stiklinger vil selvfølgelig variere fra sort til sort, men en god stikling er typisk på tykkelse med en blyant og 25 cm lang. Man stikker den tykke ende ned i gennem plasten (hvis den er klippet lidt skrå kan den selv prikke hul) Husk at holde øje med at pilen vender rigtig. De små pile (sovende skud) skal pege opad som her.

Jeg plejer at stille stiklingene i vand en dags tid inden jeg sætter dem. Jeg lader dem bare blive i posen. Bare der er et lille hul, skal vandet nok løbe ind

Stiklingen skal ca. have 5-7cm over plasten når den er sat. Det er vigtigt at plasten holdes nede med sand, sten, jernprofiler, eller hvad du nu lige har til rådighed. Det er rigtig surt når der kommer luft under plasten så den svæver op over stiklingerne........

Det er bedst at få stiklingene i jorden inden droningens fødselsdag (midt i april) Som tidligere skrevet er det næsten umuligt at plante efter, så evt. udgåede planter vil altid stå som huller i rækkerne.

Hvis jeg skulle planlægge ny mark i dag, ville jeg nok vælge nogenlunde som jeg gjorde, men der er nogle sorter som sneg sig med, som ikke rigtigt er blevet til noget fordi de er sat for sent eller for tæt på gamle.

Mislykkede sorter på min mark er (oprindeligt antal stiklinger):

Vestbirk (100) (de fleste er gået ud, selvom de har fået OK betingelser) Den kan jeg godt undvære

Rosmarin (25) (står for tæt på store sorter) Den ville/vil jeg stadig vælge op til 200 stiklinger af, men i et bed for sig selv.

Carl Jensen(100) (sat med for stor afstand - bliver alt for stor og med sideskud, med mindre man sommerhøster) Den kan jeg godt undvære.

HC Andersen(25) (fuld af sideskud) Den kan jeg godt undvære

Daphnoides(50) (Sat for tæt på gamle) Den er som bleu men mere grøn. Den savner jeg ikke

Fransk Flødefarvet(100) (sat for tæt på gamle) Den ville jeg stadig vælge lidt af. Den er flot til effekter.

Black Maul(100) (Har det egentligt nogenlunde men jeg har for lidt af den) Den ville jeg faktisk nok vælge mindst 400 stiklinge af, for Poppelglansbillen kan vist ikke lide den :-)

Vellykkede sorter er (oprindeligt antal stiklinger) :

Hyllinge(300) : superflot pil, som giver viiildt mange vidjer pr. plante. Den ville jeg ikke undvære

LSD(200) : Også en rigtig dejlig pil som minder meget om Hylinge men er knap så slank. Også en rigtig dejlig grøn basispil, som dog er lidt "leverpostej" og kan købes ret billigt tørret og sorteret i Belgien. Jeg ville dog ikke undvære dem jeg har :-)

Ørkenpil(50) Egentlig en ret træls pil som er grov og fuld af sideskud, men den er flot til effekter. Jeg er tilfreds med det jeg har.

Dugpil(100) Giver rigtig fint men er lidt grov. Jeg æææææælsker dugpil og skal helt bestemt have meget mere af det. Det er altid det jeg først har brugt. Mange har problemer med at den får svamp eller går ud. Jeg synes den er besværet værd.

Bleu(600) Den pil jeg har flest af( der er dog kun ca. 400 panter der giver godt). Den skal jeg også have flere af. Jeg har aldrig helt nok, da den er super til alting og har en lækker farve, både frisk, tørret, på rod, og med blade.

Alba(100) Har en flot høstfarve og til dels også brugt som halvfrisk, men i flet bliver den hurtig rød og ligner de andre røde. Jeg ville dog ikke undvære den på marken, hvis ikke for andet så for de fantastiske høstfarver, som lyser op og klæder de andre faver hele vinteren.

Long bud(200) Er ligesom Black Maul tilsyneladende immun overfor poppelglansbiller. Den er rar at have i "reserve" og så er den god til haveflet fordi den er ret kraftig. Den ville jeg gerne have lidt mere af.

Rød Belgier(300) Har faktisk aldrig givet særlig godt, da den sammen med Alba er billernes favorit....... Også denne sort kan bestilles i Belgien og er derfor nem at få masser af. Hvis man skal have egen mark bør man dog have en rød basispil og denne er et godt bud. Jeg er glad for den mængde jeg har.

Rød Amerikana(300)  Er egentlig lidt samme historie som Rød Belgier. Hvilken der får de flotteste farver afhænger meget af jorden, så det bør næsten komme an på en prøve.

Stiklinge kan klippes nu (eller tidligere) i forbindelse med høsten og opbevares i køleskab i en lukket pose.

Husk at det er billigst og nemmest at få mange stiklinge af een sort, hvis man "selvhøster" sorten fremfor at købe færdigklippede stiklinge til flere kroner pr stk. Det er dog ikke alle sorter hvor det er muligt.

Go' fornøjelse ;-)

Hvordan man fletter en katalansk bund (the catalan base)

Denne beskrivelse er et genoptryk af den vejledning jeg lavede til flettekredsen i 2008.

Denne bund laves oval og giver normal stageafstand på dobbelte stager. Metoden er i store træk som jeg har lært den på kursus med Ane Lyngsgaard i 2006.
Bunden bliver dejlig plan og kan laves i næsten enhver tænkelig størrelse.

This is a reprint of the guide I made in 2008.
This base is made oval and will give double uprights. It is basically as I was taught by Ane Lyngsgaard in 2006.
The base will be nice and plane and can be made in almost any Size you wish

1. Start med at lave en oval krans (eller en ring) kransen bindes på midten for at holde faconen imens stagerne sættes på.
Det er nemmest at lukke bunden helt hvis ovalen er super-eliptisk med lidt flade ender.

Start by making the oval ring. Add a tie in the middle to maintain the shape while adding the uprights.
It will be easier to cover the base with Willow if the shape is a Little flat on the shorts ends



2. Der flettes altid over to bundstager. Disse kan, afhængig af bundens bredde, bestå af 2-5 pil som endevendes.
Hold på de to stagesæt imens de første to pil flettes på tværs, så stagerne låses.
Det der nu vender opad er det der senere vil være undersiden af kurven. Arbejdet skal vende sådan indtil der er flettet ”kuffertkimning”.

You always weave over two stakes no matter what size the base is.
Fix the stakes with your hand, until the first two uprights have been woven.
The side facing you now will be the outside of the base. Keep your project like this until you have made the whaling.



3. Det er nemmest at flette på bunden hvis man hver gang starter med rodenden under ringen i den side hvor den forrige pil sluttede med topenden (ovenpå ringen)
På den måde kan pilen holdes ovenpå første bundstage (med en flad hånd) imens den trækkes ovenom og under anden stage så topenden ender med at hvile ovenpå ringen.

It will be easier if you always start with the butt end under the ring on the side where the last Willow came up on top of the ring.
this way you can fix the Willow on top of the first stake with your hand while pulling under the other stake.



4. For at undgå for tætte stager på langsiderne vendes hver anden pil om ringen og kører tilbage igen (næste pil starter stadig hvor den vendte pil sluttede) Dette gøres 3-6 gange symmetrisk på hver langside

To avoid the stakes being too close on the long sides of the basket, turn 3-6 Willows symmetrically on each side. Depending on the size of your base



5. Specielt for de pil som er vendt om ringen.
For at undgå at lave knæk på pilen (som jo senere skal bruges til stage)
trækkes pilen op i det fjerneste hul og flyttes derefter under begge stager så den ender i det rigtige hul.

The willow that needs to turn can be put up in the far away opening (Picture above) to protect it from kinks (it will be an upright) and then pulled under both stakes to its right position (Picture below)



6. Der startes fra midten af ringen og arbejdes ca halvvejs ud, hvorefter ringen vendes og der arbejdes den anden vej. Det er nemmest at bunden vender, så man arbejder væk fra sig selv.

Start in the center of the ring and work your way half way out ,then turn the project to ensure a more even stress on the ring. always work away from yourself



7. Det er vigtigt at der isættes så mange pil som muligt, da der ellers bliver hul i bunden.
Når det ikke længere er muligt at starte pilen under ringen, kan den sættes i det midterste hul i stedet, og derefter skubbes under bundstagen, så den tvinges på plads.
Dette tvinger bundstagerne en smule mod midten, og hjælper dermed til at give den rigtige stageafstanden på de korte sider, når stagerne til sidst rejses.

It is important to add as many Willow as you can to fill in the Whole base. When you can no longer add a Willow in the right position under the ring (left of the stake in the Picture below) you put the Willow in the center gap and then force it under the stake to its correct position. This will force the two base stakes closer together, and this will help you get the correct distance between your uprights in the end.



8. Når bunden er helt udfyldt, skal der sættes ekstra pil ind på de korte sider. Det er vigtigt at der er et lige antal pil, da kurven flettes på dobbeltstager.
På langsiderne er dobbeltstagerne defineret imellem de vendte pil, og der tælles derfra ud til begge ender om antallet passer. Der skal typisk indsættes 2-3 ekstra pil på hver kortside for at give korrekt stageafstand.
Husk når du sætter ekstra stager ind, at vende snittet opad, da det er undersiden af kurven, som nu vender opad.
De korte ender af de endevendte bundstager klippes af så langt inde som muligt, gerne indenfor ringen

When the base is filled in completely. extra uprights needs to be added on the short sides. make sure you have an even number since you will be weaving on double uprights. On the longer sides the double uprights will be naturally defined by the Places where you turned back. Pay attention to this when you add exstra uprights.
normally you need to add 2 or 3 uprights on both ends (depending on what you need, to get an even number)
remember that you are still looking at the under side of your base and decide where you want your cut ends to be visible.
At this point you have to cut the short ends of the base stakes away. Cut them as short as you can.

9. Nu flettes en krydsflet omkring stagerne. Præcis to omgange. Det betyder at der øges ”tyk-mod-tyk” præcis hvor den tynde ende startede.
Der flettes med lange tynde pil. Hvis pilen er for kort eller for kraftig startes to steder. Der øges så de samme to steder, så der stadig kun bliver præcis to omgange.
De to omgange skal ligge indenfor og på ringen. Husk at flette om dobbeltstager

Now make two rows of pairing. If you can, choose Willow that is very thin and long enough to do a full round. Then add a new pair that too will go exactly one round. If your Willow is too short. do 4 half rounds instead. The two rows of pairing is placed inside and on top of the ring. remember to weave on double uprights at this point.



10. Til sidst flettes en ”kuffertkimning” som ligger lige udenfor ringen.
Der vælges 8 pil som er en del kraftigere end dem som blev brugt til krydsflet.
De første fire pil måles af så de når godt og vel halvvejs rundt på ringen (ca. 20cm for lange i forhold til stramt mål) og de tynde ender klippes af. De skal ikke bruges.
Start med den tyndere ende af pilen i fire efterfølgende huller (som ved kimning) og flet med pilen længst til venstre foran tre og bagved en. Træk pilen stramt til i hvert slag specielt på de korte sider.
Når kimningen er præcis halvvejs rundt om bunden øges ”tyk-mod-tyk” sådan at tykkelsen på de fire pil der fortsætter er præcis den samme (klip evt. lidt af den tykke ende) fortsæt til starten af kimingen og lav en ”bagvendt” øgning. Første pil lægges blot ved siden af , næste pil skal under en, 3. pil skal under 2 og sidste pil under tre.

Finally make a whaling with four rods(in front of three behind one). just outside of the ring. choose 8 Willow that are almost as thick as your uprights.
take 4 Willow and measure how much you need for half a round. Make sure you have around 20 cm ekstra at the butt end and cut of the tips. start your whaling with the tips ends - pull hard on the Willow when passing the short ends. Now add the 4 remaining rods. remember to cut the butt end first so you match the thickness of the first four Willow at this point.
when you have a full round you have to sew in the last three tip ends. (first under nothing. second under one, third under two etc.)





11. Klip bunden ren.
Først nu vendes arbejdet. Og alle de korte ender af pilen klippes ind til ringen. På langsiderne klippes enderne i 90 grader og lige udenfor ringen.

trim the ends but not too short and turn the whole thing up side Down.
now trim all the butt ends just on the edge of the ring. cut the ends on the short sides a bit differently (see Photo)



12. Nu skal stagerne rejses. Dette gøres ved at trække stramt (og langsomt) op mod ”kuffertkimningen”. Hvis man kan mærke at pilen er sprød eller hvis stagerne knækker, kan det være nødvendigt at prikke stagerne med en syl eller kniv eller klemme bukket med at spidstang. Det giver dog det bedste resultat at trække stagerne op.
Når alle stager er rejst, bindes i toppen og der laves en kimning. Det er en fordel at starte kimning to steder, så den tynde ende af pilen kan trækkes helt ned forbi ringen, som derved dækkes helt.

now pull up the uprights slowly. if they have a tendency to break you might need to mark the point for bending with a knife or pliers. However it looks much better if you can just pull them.
tie the uprights and make a normal whaling. Because of the ring there is not much Space. so start your whaling in two positions and pull the whaling down so it will cover the ring.



13. Sæt nu kurven på en plan flade og kontroller om den vipper eller vrider. Juster evt. bunden over et knæ eller bordkanten.
Herefter flettes kurven med sideflet og afsluttes med kimning.
Inden kanten lægges, klippes den ene af dobbeltstagerne af. Her er der mulighed for at frasortere stager som er for korte, tynde, tykke osv. Desuden kan man justere lidt på stageafstanden ved at beholde de stager som står bedst. Hvis alle stager står med samme afstand, og alle pil er af samme kvalitet, klippes stagen til højre af.
Hvis der er brugt ret korte og tynde pil til stager kan begge stager beholdes og bruges til f.eks. en 3-bag-1 kant med polsk (tror jeg nok) variation, hvor kanten flettes med dobbelt stager, som her . Eller man kan lave en rullekant/hank som her.

Now place the base on plane surface to test if it twists or Warps. if needed adjust it over the edge of the table or your knee.
now weave your basket any way you like :)
when you get to the border you can choose to cut one of the uprights (or make a border using both (use the links from the Danish text above to see examples))
you can adjust the Space between your uprigths by choosing eighter the right or the left upright. or you can remove the stake that is poorer quality.
If both stakes are fine and the distance is even. always cut the one on the right.

Kurven fra billedserien kom til at se sådan ud ......
The end result....

Har du lyst til en pilemark ? ;-)

En af de ting der oprindeligt (og stadig)  tiltalte mig ved at arbejde med pil, er at det er et 100% naturmateriale, og der er ikke behov for nogen form for industriel forarbejdning som med f.eks. peddigrør.

Desuden kan man "plante en pind" i jorden og pludselig har man masser af materiale at arbejde med. For slet ikke at nævne at det er "gratis" at flette, hvis man har sin egen pil (man er vel jyde)

Da jeg startede med at flette var jeg da heller ikke et sekund i tvivl om, at jeg ville plante min egen pil. Det kastede jeg mig så lykkeligt uvidende ud i :-)

Mit første forsøg var et flop. Det var for sent (sidst i april/start maj) jeg satte 300 stiklinger i et bælte langs med bækken, og de 200 kom ikke. Dette bed står nu og gror til kæmpe størrelse, så jeg har stokke til hjørner, stolestel og bark.

Andet forsøg (året efter) gjorde jeg mig rigtig mange overvejelser omkring sorter og antal. Jeg læste alt hvad jeg kunne finde på nettet og valgte til sidst nogle sorter. Nogle lidt tilfældigt fordi de lige var til rådighed og nogle blev bestilt hos anerkendte dyrkere. F.eks. købte jeg Dugpil (acutifolia) hos Hanne Vistisen fordi hendes dugpil altid er fantastisk.

Alligevel lavede jeg mange begynderfejl (som jeg har skrevet om andre steder på bloggen - kig evt. under etiketten "pilemark") og der er mange ting jeg ville gøre anderledes i dag.

Det første jeg ikke vidste noget om var alle skadedyrene og andre dårligdomme som kan gøre en hel sort ubrugelig et enkelt eller flere år. Der er ikke så meget at gøre ved det, men man skal måske overveje om man "gider" at have en mark som skal klippes hvert år hvad enten det er super flettepil eller ren 2. sortering man får for sit slid, og det er et slid.  Marken skal høstes om vinteren, hvor det i forvejen kan være svært at få de lyse timer til at slå til, og der er ingen garanti for godt vejr i de lyse timer......

Hvis jeg skulle lave mark i dag ville jeg nok vælge lidt anderledes. Lidt mere fokuseret på mine behov.
Nogle sorter ville jeg slet ikke vælge, og andre ville jeg have meget mere af. Men da man ikke på forhånd kan vide hvilken pil der bliver god på netop ens egen jord og heller ikke hvilke skadedyr o.a. der vil ramme, er meget af det jeg ville gøre nu erfaringsbaseret og kan ikke umiddelbart overføres til andre.
Jeg kan blot advare lidt om det store arbejde det er, så man skal ikke tro at pilen er helt gratis ;-)

På den anden side lider jeg af vinterdepressioner og så er det jo super at blive gennet ud i lyset og luften !
Og farverne på marken i løbet af en sæson er skønne. Jeg kører forbi mark hver morgen på vej på arbejde. Jeg nyder altid synet.

Hvis man helst bare vil flette og ikke overhovedet er interesseret i at være med fra "jord til kurv", vil jeg ikke anbefale at man laver en større pilemark. Men måske mindre bede så man har lidt af den specielle pil og til større projekter.

I år forventer jeg en kanon høst, sidste år var ret OK og de to år der før var helt håbløse, masser af arbejde og meget lidt pil til flet. Derfor købte jeg forrige år 200kg basispil (LSD og Rød belgier) fra Belgien. Alligvel ville jeg nødig undvære min pilemark. Det er jo der jeg lige henter de spændende pil som dugpil og ørkenpil. Det er også der jeg henter kraftige pil til sjæle, blomsteropsatse, filterkugler til haven.

I foråret når alt er høstet og halvtørt, er mængden af pil der er til rådighed, fantastisk og man behøver ikke bekymre sig om at pilen bliver for gammel (rådden) for når den bliver for tør til at flette, skal den bare på lager. Det er i foråret man laver de lidt vilde store projekter til haven.

I næste indlæg til fletteskolen, skal jeg nok skrive lidt om mine erfaringer med pilemarken og hvordan jeg ville vælge i dag

Hvor meget pil skal man bruge

Så er det vist tid til endnu et indlæg til fletteskolen.....

Hvor meget man skal bruge kan jo både omhandle den enkelte kurv, indkøb hos en dyrker eller selvhøst. I dette indlæg vil jeg dog ikke komme ind på den enkelte kurv, men senere......
Hvor meget man skal købe af tørret pil hos en dyrker er jo meget en temperamentsag. Det afhænger helt af om man har langt at køre og om man evt. kan opnå lidt rabat ved at købe meget. Hvis man bare skal lave en enkelt kurv hjemme vil jeg dog anbefale at man køber et bundt 120 eller 140 cm (afhængig af tykkelsen) og et bundt til sideflet som skal være forholdsvist tyndt. En færdig kurv i skovtursstr. vejer typisk 1kg, men man skal i hvertfald købe dobbelt så meget og helst 3 kg for at være sikker på at kunne finde rimelig ens pil. Selvom pilen er sorteret i længder er der stadig op til 20cm forskel indenfor et bund desuden kan der være en del forskel på tykkelsen.

Hvis man køber selvhøst, og man vælger de føromtalte 4 sorter som giver alle størrelser, skal man købe mindst et stort markbundt (omkring 10 kg) Dette vil sikre at man har nok til i hvertfald en skovturskurv og så vil der være nogle bundter som kan bruges til andet. F.eks. opsatser til blomster af de længste pil og foderkræmmerhuse af rester. Husk at 10 Kg frisk pil giver omkring 5 kg tørret.

Hvis du køber markbundter skal det sorteres inden brug.
Du skal bruge en beholder på ca. 70cm i højden og 60cm i bredden. Den skal helst være lidt tung så den står fast, men det er også muligt uden (min er et spirorør uden bund, på de føromtalte mål. Den vælter ret nemt, men det er en vanesag) Så sættere du hele bundtet ned i beholderen og banker det lidt (løft og slip) så alle rodender så vidt muligt rør bunden. Nu tager du så en håndfuld pil i toppen og trækker op i mens du ryster kraftigt.
Hvis du ligesom jeg er alt for lille til at trække op i pil som er 2 meter lange eller mere, kan de første lange pilles ud af bundtet en for en. Hver gang du trækker en håndfuld, lægger du den fra dig (f.eks. i en sol omkring dig på jorden eller i et "sorteringsanlæg" se foto) næste håndfuld sammenlignes med den forrige og hvis forskellen er mere end 20 cm startes et nyt bundt. Til sidst bindes bundterne og stilles til tørre et luftigt og mørkt eller halvmørkt sted. Hvis de står helt uopvarmet, f.eks. i bunden af en carport vil de være næsten friske hele vinteren og først i april/maj  vil de begynde at rynke i barken og danne "kalkunhals" I en kort periode inden de er helt tørre vil de kunne flettes som halvfriske.

Hvis du vil udvide sæsonen for halvfrisk kan du tage en mindre mængde ind i fyrrummet (eller til brændeovnen) så tager det 1-2 uger om at være klar, men hold øje med det. For pludselig er det for tørt. Du kan tjekke om det er ved at blive for tørt ved at bukke 90 grader med en negl i top-enden. Hvis det knækker eller knaser skal det bruges med det samme. Processen kan stoppes ved igen at sætte pilen ud i kulden.

Bemærk at halvfrisk pil næsten udelukkende bruges til flet som skal bruges udendørs. Det kan dog bruges til sideflet hvis resten af kurven er lavet af opblødt pil.

Pilen er typisk helt tør når vi når til sommer månederne.....

hvilken pil er egnet.

Som omtalt i det tidligere indlæg er der ikke som sådan noget der er uegnet til at flette med, men noget er bare mere egnet til den enkelte opgave end andet. Og som nybegynder er der jo, som sagt,  ingen grund til at lave udfordringen større end den allerede er.....

Der er rigtig mange sorter af flettepil, og selv om de enkelte dyrkere kalder deres pil det samme navn, er det ikke nødvendigvis den samme klon i hele landet.  Når man klipper stiklinger fra en plante og sætter dem i jorden et nyt sted har man lavet en klon, som teoretisk burde være fuldstændig magen til sit ophav.

For at gøre det endnu vanskeligere kan den selvsamme klon desuden opføre sig ret forskelligt med både farve og flette-egenskaber afhængig af jorden den har vokset på.

Igen må man altså kunne stole på sin dyrker. Pileforeningen har lavet anbefalinger for distribuering af stiklinger og oprettelse af pilemark, men de er ret nye, og de fleste større marker er lavet før de kom til, så mange dyrkere har måske ikke "stambog" på deres pil. til gengæld har de kendt den længe og ved hvordan den falder ud på netop deres jord.

Nogle sorter er at finde hos næsten alle dyrker fordi de er meget robuste og meget allround i deres anvendelse. Men ellers findes der et hav af varianter, og "favoritten" kan variere fra dyrker til dyrker (fletter til fletter) vær i øvrigt opmærksom på at nogle dyrkere ikke selv fletter. Det kan være et problem hvis du har brug for vejledning i at vælge pil til noget bestemt.

Hvis jeg skulle købe pil til min første solo-kurv, ville jeg vælge Amerikana eller Rød Belgier hvis den skulle være rød. Og Bleu eller Leichestershire Dics (LSD) hvis den skulle være grøn.

Disse pilesorter er glimrende til næsten al slags flet og fås desuden i længder fra 60-80 cm til 2m+

Masser af andre pilsorter kan bruges til sideflet eller pyntekimming, og her er deres fletteegenskaber ikke så væsentlige, da de ikke skal kunne lave flotte buer i kanten eller kunne bøjes 90 grader ved bund eller kant.
Så du har helt frit slag på pilen til islættet (midt på kurven)




(disse to kurve er flettet i LSD og rød belgier)


Størrelsen på pilen kommer selvfølgelig helt an på hvad du vil flette, men der er dog to fælder:

• Du tror måske at det gør det nemmere for dig hvis du vælger meget lille og tynd pil (knap så hård ved fingrene) men i virkeligheden skal din stageafstand være meget lille hvis du f.eks. vil flette med Rosmarin (for nu at stille det på spidsen) og så er det faktisk ret hårdt ved fingrene alligevel. Hvis du vælger meget lille og tynd pil til normal stageafstand (2 fingerbredder) er der intet spænd i pilen, så dit flet bliver fladt og åbent.
• Det kan også være at du få valgt for kraftig eller for ens pil. Det vil give dig store problemer med at lave sideflet, da dine stager så skal være meget tykke for ikke at give efter for presset. Her kan du risikere en kurv hvor stagerne bøjer lige så tit som sideflets-pilen eller hvor stagerne cykler ud og ind og kun hver anden flettepil er bøjet.

Det er absolut muligt at flette i både meget tyndt og meget tykt pil, men igen udfordringen er stor nok i sit udgangspunk - hvorfor gøre det værre.

(Her er det en taske med sideflet i Rosmarin. Stagerne står med mindre end en fingers bredde)

Til en almindelig kurv i skovtursstørrelse, vil du typisk skulle bruge pil i str. 140 til stager og kimning

Til sideflet kan du med fordel gå ned i ca. halv tykkelse i forhold til stagerne. Det vil tyspisk være fra et bundt på 100cm (mange gange er der 60-100cm i det mindste bundt)

Husk også at du skal bruge pil til sjælen i hanken. Det behøver ikke at være en opblødt pil, men kan være en halvfrisk (høst den og stil den ved fyret i 14 dage) eller en tørret som er blødt lidt op sammen med de tyndere pil.
Hvis du høster en frisk skal du op i tommelfinger tykkelse ved roden, da den jo krymper. Hvis du ikke har en god kraftig sjæl kan du evt bruge to (mindre kraftige)

Men det er jo ikke sikkert at dit første solo-projekt er en kurv, måske det er noget mere overskueligt som et kræmmerhus til fuglene. Så kan du bruge næsten hvad som helst, og det må faktisk meget gerne være lidt kort og kraftig pil som f.eks. Fransk flødefarvet eller sideskud fra grusgraven og hvis du f.eks. har flettet en kurv, kan afklippet fra kanten typisk blive til et kræmmerhus.

Der er nogle pil som er lidt for bløde til stager og kant. De vil nemmere kunne give efter som stager, og vil give buk i kanten i stedet for buer. Gul Alba, Fransk Flødefarvet og dugpil hører til denne gruppe. Hvis man bruger dobbeltstager (som jeg gør når jeg laver den katalanske bund) er det ikke så kritisk at stagerne er stærke og hvad angår kanten kan man enten lave en ret stram kant, hvor man med vilje undgår de bløde buer og trækker stramt til (der skal dog så være ret moderat stageafstand) eller man kan som på kurven i dette indlæg lave en kant hvor der altid er mindst to pil der følges ad, og støtter hinanden.

Næste indlæg i fletteskolen bliver om mængden af pil og om sortering og tørring da det jo er lidt andre mængder hvis man har købt selvhøst eller markbundter.

Hvor finder jeg pil

Det første problem der melder sig er at skaffe noget flettepil. Her er der lidt forskellige muligheder, som jeg vil prøve at gennemgå.....

Køb tørret og sorteret pil

Den bedste metode, første gang, er at købe tørret sorteret pil hos en anden fletter, som kan rådgive om hvor meget, og hvilken slags pil man skal bruge til sit fletteprojekt.

Her er det vigtigt, at finde en forhandler man har tillid til. F.eks. ved at få en anbefaling fra andre flettere.

Pris og kvalitet hænger også her, som regel sammen. Så hvis pilen er meget billig, er det sikkert fordi den er af dårlig kvalitet eller sortering.
Hvis du selv er nødt til at vurdere kvaliteten, så kig efter om du kan finde sideskud i toppen eller midten af bundtet. Hvis det er sorteret pænt, bør du ikke kunne finde nogen (der kan dog godt forekomme en enkelt eller to når du kommer igang med at bruge det)
Der kan godt være lidt mug på endeflader og knopper. Det betyder ikke noget for flettekvaliteten (men er måske ikke så sundt)
Kig også efter om der er små mørke prikker i klynger. De skyldes at pilen har stået for længe ude i regnen inden den kom på lager. Det er grimt på det færdige produkt og kan, hvis du er rigtigt uheldig, betyde at pilen er rådden allerede inden du kommer igang.

Selvhøst
Mange dyrkere har selvhøst i december og januar. Her skal du selv høste, sortere og tørre pilen inden brug.
Det første du skal være opmærksom på, er at du skal købe ret store mængder, da der ellers ikke vil være nok pil i ens længde og tykkelse, når først det er sorteret i 6-8 længder. Til gengæld er det ret billigt at købe pil ved selvhøst.
Inden du beslutter hvilke sorter du vil høste, er det en god ide at få at vide af dyrkeren hvilke sorter der er af god kvalitet netop dette år. Det er forskelligt hvilke dårligdomme der rammer pilen fra år til år.
Hvis du må klare dig selv, skal du kigge efter om der er mange sideskud. Det er nemmest at vurdere mængden af sideskud, hvis du høster en god håndfuld og så går den igennem for sideskud.
Du skal også kigge efter om der er "sår" på pilen. De ses som visne pletter på pilen. Hvis der er sår på pilen, vil den knække når du fletter. Hvis der kun er enkelte med sår på vidjerne kan man vælge at sortere det fra.
Du kan ikke regne med tykkelsen på den friske pil, da den jo krymper.
Ulempen ved selvhøst er den begrænsede periode - Træls hvis det er maj, når du får lyst til at flette ;-)

markbundter

Samtidig med perioden for selvhøst, kan man typisk også købe markbundter. Dette er bundter, som  dyrkeren har høstet, men som stadig mangler sortering og tørring.

Opblødt pil
Nogle flettere sælger også opblødt pil, enten på bestilling eller fra fryseren. Hvis du køber frosset pil er det vigtigt at det er en fletter du stoler på, da pilen kan være tøet op flere gange, hvilken væsentligt vil skade pilens fletteevne og svække barken.
Den nemmeste måde at finde dyrkere som sælger opblødt pil er at opsøge en flettekreds i nærheden af hvor du bor. Der findes en liste med kontaktpersoner på http://www.pileforeningen.dk/
på http://www.flettepil.dk/ er det desuden muligt at bestille frosset pil til levering med posten.

Vild pil
Hvis du er meget desperat, og det ikke kan lykkes dig at finde pil ved een af ovenstående, er det også muligt at høste pil i læhegn, rabatter og grusgrave. Du skal dog helst finde noget pil som har været skåret ned året før, da det er vildskudene du skal bruge. Hvis du kan finde sideskud på 60 - 80 centimeter vil det dog også være muligt at få noget ud af.....
Ved vild pil kender man ikke pilens fletteevne på forhånd, men det er en god ledetråd at kigge på vidjens marv, når man har klippet den. Hvis marven er for stor, vil pilen opføre sig som et elektrikerrør. Det laver skarpe buk hvis man forsøger at lave bløde buer. Pil med lille marv har de bedste fletteevner.
Jeg vil ikke anbefale at bruge vild pil med mindre man er nærmest desperat. Det tager lige så meget tid at lave en dårlig kurv som en god.

Sæt din egen pil
Dette er en noget mere langsigtet løsning, som du kan vælge hvis du regner med at komme til at flette meget. Egen pilemark er kilde til meget glæde og megen frutration, men der kommer meget mere om egen pil i et senere indlæg

Generelt
Som nybegynder kan man godt fristes til at købe dårlig/billig pil til "øvekurvene" . Det synes jeg er at skyde sig selv i foden.
Brug den bedst mulige pil. Det er svært nok at lave en pæn kurv uden at skulle kæmpe med dårlig pil. Når du bliver lidt mere øvet kan du bedre vurdere hvor den dårlige pil kan bruges uden at skade resultatet og du har bedre styr på teknikken, så det er dig og ikke pilen der bestemmer...

Fletteskolen

Når man har været på kursus 1 eller 2 gange har man måske lyst til at begynde at flette noget hjemme, men så er der straks en masse spørgsmål der melder sig:

1. Hvor finder jeg pil?
2. hvilken pil er egnet?
3. hvor meget pil skal jeg bruge?
4. skal jeg selv sætte pil eller købe?
5. hvordan bløder jeg pilen op?
6. hvad gik der galt ?

Da jeg startede med at flette selv, skyldtes det en trailerfuld energipil jeg havde fået, som skulle bruges til hegn på terrassen. Jeg klippede alle sideskudene af, og de blev så brugt til at lave små og store kræmmerhuse af. Dette var jo nærmest frisk pil, hvilket ikke er helt uden udfordringer, men det blev dog til noget rimeligt brugbart.....
På dette tidspunkt var der gået 1½ år siden mit første kursus, og jeg havde endnu aldrig flettet en kurv (på mit første kursus lavede jeg et foderbræt)

Mine første pilebøger var "flet med pil" af Steen H Madsen og "pileflet til folk og fæ" af Anne Folehave. Det er begge meget gode bøger som beskriver opblødning og fletteteknikerne ret detaljeret. Alligevel vil jeg klart anbefale at man starter med et kursus, med mindre man er meget tålmodig. Det er nemlig ret svært at lave en pæn kurv, så det er en god hjælp at kunne se, hvordan underviseren holder sine hænder - OG blive rettet når man selv gør det forkert.
Bøgerne er gode af have bagefter, når man pludselig har glemt hvordan man øger kimning, eller hvordan man starter en 4-bag-2 kant. Jeg vender stadig ofte tilbage til mine bøger, når jeg lige skal genopfriske, eller måske bare vil finde inspiration. Jeg har vel nu 25 bøger om pileflet, og kan finde noget om næsten hvad som helst:-)

Men det første problem man render i er jo, at skaffe pil, og få det blødt op. Det kan man også læse om i mange af bøgerne, men det er alligevel noget der i begyndelsen, er ret svært at få til at lykkes. Jeg læste selv alt hvad jeg kunne finde, også på nettet. Og alligevel har jeg mange dyrt købte erfaringer, med pil som ikke ville, som jeg......

Derfor har jeg nu tænkt at jeg vil starte en lille fletteskole her på bloggen. Helt fra bunden (Har I forresten nogensinde tænkt på at udtrykket: "jeg har selv lavet den helt fra bunden af" bliver helt bogstaveligt når det handler om kurve ) Så jeg måske kan hjælpe andre i gang på samme måde som jeg selv blev det. (den hjemmeside hvor jeg fandt rigtigt mange gode råd og inspiration finde i øvrigt ikke mere)

Første indlæg i fletteskolen vil blive om flettepilen. Jeg skal lige have taget et par billeder, så det kommer nok i løbet af et par dage. Det er selvfølgelig tilladt at stille spørgsmål, hvis noget driller, også på de gamle indlæg, jeg får en mail, så jeg skal nok opdage det :-)

Dette er min første kurv (som først blev lavet på mit 3. kursus)