onsdag den 16. juni 2010

Belgisk hegn

Det er nu tre år siden at jeg lavede 40 meter belgisk hegn omkring et stykke af græsplænen, som var alt for åbent ud mod vejen.
Hegnet blev plantet lidt sent (sidst i april) fordi det havde været vildt koldt og blæsende hele foråret.
Vidjerne er plantet dobbelt.
En del vidjer er gået ud, men der er stadig nok til at hegnet virker nogenlunde harmonisk. Selvom det selvfølgelig ville være flottere hvis alle vidjerne var lige tykke i mønsteret. Men det er de vidjer som er i live nu heller ikke

De første to år har hegnet vokset vildt hele sommeren, og er nærmest blevet til en lang busk. Min mand har hvert år lovet at klippe det som en hæk, men det er ikke lige blevet gjort......Jeg har så klippet mønsteret helt rent hver vinter.

Sidste år klippede han det så pludselig, så sent på sæsonen at jeg var bange for at det skulle gå ud, der nåede nemlig ikke at komme blade på igen inden vinteren. I år har det derfor ikke været klippet tilbage til mønsteret.
Billedet herunder er taget i går, hvor hegnet (eller hækken er det jo om sommeren) har den helt rigtige længde, som det burde klippes tilbage til, et par gange i løbet af sommeren.



De første to billeder er taget fra Nordsiden af hegnet, den side er der ikke så mange blade på....
Dette billede er taget på langs ad den side som vender øst/vest, den er helt lukket på begge sider.
Nederst til venstre i billedet er hegnet meget åbent. Det er fodri det står lidt for tæt på grantræet (som nok skal fældes) så der mangler vist både lys og næring.
 

Og så er der lige det nye telt, hvor drengene har sovet de sidste par nætter. Det vil sige den første nat hentede de den store dreng (far) og sidste nat, valgte Jeppe at sove alene (sej knægt) da Jonas sprang fra.
Posted by Picasa

6 kommentarer:

  1. Hej Vivian
    Flot hegn/hæk selv om du ikke synes, at du har passet det 100%.
    Næste gang jeg skriver om mit hegn, vil jeg linke til din post, så man kan se et lidt ældre hegn.
    Før jeg lavede mit i april i år, har jeg mange gange gennem de sidste par år været inde på din hjemmeside og beundret dit hegn.
    Det er da luxus i det telt med lagner, dyner m.v. - ser ud til at de hygger sig.
    Lene

    SvarSlet
  2. Jeg er skam også glad for den :-). Da jeg skrev i indlægget om blæsten det forår jeg lavede hegnet, slog det mig at jo slet ikke blæser sådan mere i den del af haven.
    Lige nu er hegnet også allerflottest, med de mange nye rødlige skud.
    Ja drengene hygger sig, er rykket derud i aften igen.

    SvarSlet
  3. Hey Vivian, jeg er en ny "udsprunget" piledreng på 20 år, som er meget vild med dit virkelig flotte belgiskpilehegn, jeg har tænkt mig at lave noget i samme retning, men rent praktisk kan jeg ikke finde ud af om du binder krysende sammen, eller om du bare har flettet dem ind i hinanden. håber du kan hjælpe mig lidt :D
    MvH Jonas

    SvarSlet
  4. Hej Jonas.

    Jeg gravede en rende først og brugte derefter et spyd med "trædestang" til at prikke huller (hvis jorden er meget blød kan det gøres uden spyd) Så satte jeg alle de sæt som hælder mod venstre med knapt 20cm imellem (i hvertfald nogle meter ad gangen).
    Så gik jeg tilbage og satte det første sæt som hælder mod højre. Dette sæt flettede jeg så foran og bagved de andre sæt i en 60 graders vinkel og så samlede jeg det sidste "kryds" med en vejrbestandig strips (sort)

    Jeg ved at der er nogle der samler alle kryds med strips det giver et mere ensartet hegn, men så ville jeg nok vente med alle de andre kryds til jeg er sikker på at jeg har rettet alle vinkler til - altså til sidst. Du skal ikke stramme stripsene for meget, for pilen gror og vil blive klemt. På et tidspunkt bør du klippe stripsene af og erstatte med nogle nye som giver mere plads. Der er ikke længere strips på mit hegn. Det holder sig selv (håber jeg ;-)

    SvarSlet
  5. kan man plante pil til en tipi eller en børnehule/legehus?
    Jeg har et bundt lange flettepil der har slået rod i en spand vand.

    Kan du henvise til nogle billeder eller lidt vejledning.
    mvh.
    Merete

    SvarSlet
  6. Hej Merete

    Det kan du godt. Det er ikke en fordel at de har slået rod, for de bliver sikkert slidt af når du planter, men det kan sikkert godt gå. Du skal i hver fald vande, vande vande.......

    Ved ikke rigtigt om jeg har set en vejledning. Men her er nogle billeder af en tipi o.a. under udførelse.

    Det vigtigste er at pilen kommer 20-30 cm i jorden og får masser af vand. Hvis du vil flette bånd som på billederne, kan du bruge kimning , som flettes med tre pil - foran to og bagved een.

    SvarSlet

LinkWithin

Related Posts with Thumbnails