Viser opslag med etiketten flettepil. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten flettepil. Vis alle opslag

lørdag den 2. oktober 2010

Hvor meget pil skal man bruge

Så er det vist tid til endnu et indlæg til fletteskolen.....

Hvor meget man skal bruge kan jo både omhandle den enkelte kurv, indkøb hos en dyrker eller selvhøst. I dette indlæg vil jeg dog ikke komme ind på den enkelte kurv, men senere......
Hvor meget man skal købe af tørret pil hos en dyrker er jo meget en temperamentsag. Det afhænger helt af om man har langt at køre og om man evt. kan opnå lidt rabat ved at købe meget. Hvis man bare skal lave en enkelt kurv hjemme vil jeg dog anbefale at man køber et bundt 120 eller 140 cm (afhængig af tykkelsen) og et bundt til sideflet som skal være forholdsvist tyndt. En færdig kurv i skovtursstr. vejer typisk 1kg, men man skal i hvertfald købe dobbelt så meget og helst 3 kg for at være sikker på at kunne finde rimelig ens pil. Selvom pilen er sorteret i længder er der stadig op til 20cm forskel indenfor et bund desuden kan der være en del forskel på tykkelsen.

Hvis man køber selvhøst, og man vælger de føromtalte 4 sorter som giver alle størrelser, skal man købe mindst et stort markbundt (omkring 10 kg) Dette vil sikre at man har nok til i hvertfald en skovturskurv og så vil der være nogle bundter som kan bruges til andet. F.eks. opsatser til blomster af de længste pil og foderkræmmerhuse af rester. Husk at 10 Kg frisk pil giver omkring 5 kg tørret.

Hvis du køber markbundter skal det sorteres inden brug.
Du skal bruge en beholder på ca. 70cm i højden og 60cm i bredden. Den skal helst være lidt tung så den står fast, men det er også muligt uden (min er et spirorør uden bund, på de føromtalte mål. Den vælter ret nemt, men det er en vanesag) Så sættere du hele bundtet ned i beholderen og banker det lidt (løft og slip) så alle rodender så vidt muligt rør bunden. Nu tager du så en håndfuld pil i toppen og trækker op i mens du ryster kraftigt.
Hvis du ligesom jeg er alt for lille til at trække op i pil som er 2 meter lange eller mere, kan de første lange pilles ud af bundtet en for en. Hver gang du trækker en håndfuld, lægger du den fra dig (f.eks. i en sol omkring dig på jorden eller i et "sorteringsanlæg" se foto) næste håndfuld sammenlignes med den forrige og hvis forskellen er mere end 20 cm startes et nyt bundt. Til sidst bindes bundterne og stilles til tørre et luftigt og mørkt eller halvmørkt sted. Hvis de står helt uopvarmet, f.eks. i bunden af en carport vil de være næsten friske hele vinteren og først i april/maj  vil de begynde at rynke i barken og danne "kalkunhals" I en kort periode inden de er helt tørre vil de kunne flettes som halvfriske.

Hvis du vil udvide sæsonen for halvfrisk kan du tage en mindre mængde ind i fyrrummet (eller til brændeovnen) så tager det 1-2 uger om at være klar, men hold øje med det. For pludselig er det for tørt. Du kan tjekke om det er ved at blive for tørt ved at bukke 90 grader med en negl i top-enden. Hvis det knækker eller knaser skal det bruges med det samme. Processen kan stoppes ved igen at sætte pilen ud i kulden.

Bemærk at halvfrisk pil næsten udelukkende bruges til flet som skal bruges udendørs. Det kan dog bruges til sideflet hvis resten af kurven er lavet af opblødt pil.

Pilen er typisk helt tør når vi når til sommer månederne.....

torsdag den 16. september 2010

hvilken pil er egnet.

Som omtalt i det tidligere indlæg er der ikke som sådan noget der er uegnet til at flette med, men noget er bare mere egnet til den enkelte opgave end andet. Og som nybegynder er der jo, som sagt,  ingen grund til at lave udfordringen større end den allerede er.....

Der er rigtig mange sorter af flettepil, og selv om de enkelte dyrkere kalder deres pil det samme navn, er det ikke nødvendigvis den samme klon i hele landet.  Når man klipper stiklinger fra en plante og sætter dem i jorden et nyt sted har man lavet en klon, som teoretisk burde være fuldstændig magen til sit ophav.
For at gøre det endnu vanskeligere kan den selvsamme klon desuden opføre sig ret forskelligt med både farve og flette-egenskaber afhængig af jorden den har vokset på.

Igen må man altså kunne stole på sin dyrker. Pileforeningen har lavet anbefalinger for distribuering af stiklinger og oprettelse af pilemark, men de er ret nye, og de fleste større marker er lavet før de kom til, så mange dyrkere har måske ikke "stambog" på deres pil. til gengæld har de kendt den længe og ved hvordan den falder ud på netop deres jord.

Nogle sorter er at finde hos næsten alle dyrker fordi de er meget robuste og meget allround i deres anvendelse. Men ellers findes der et hav af varianter, og "favoritten" kan variere fra dyrker til dyrker (fletter til fletter) vær i øvrigt opmærksom på at nogle dyrkere ikke selv fletter. Det kan være et problem hvis du har brug for vejledning i at vælge pil til noget bestemt.

Hvis jeg skulle købe pil til min første solo-kurv, ville jeg vælge Amerikana eller Rød Belgier hvis den skulle være rød. Og Bleu eller Leichestershire Dics (LSD) hvis den skulle være grøn.
Disse pilesorter er glimrende til næsten al slags flet og fås desuden i længder fra 60-80 cm til 2m+


Masser af andre pilsorter kan bruges til sideflet eller pyntekimming, og her er deres fletteegenskaber ikke så væsentlige, da de ikke skal kunne lave flotte buer i kanten eller kunne bøjes 90 grader ved bund eller kant.
Så du har helt frit slag på pilen til islættet (midt på kurven)




(disse to kurve er flettet i LSD og rød belgier)


Størrelsen på pilen kommer selvfølgelig helt an på hvad du vil flette, men der er dog to fælder:
  • Du tror måske at det gør det nemmere for dig hvis du vælger meget lille og tynd pil (knap så hård ved fingrene) men i virkeligheden skal din stageafstand være meget lille hvis du f.eks. vil flette med Rosmarin (for nu at stille det på spidsen) og så er det faktisk ret hårdt ved fingrene alligevel. Hvis du vælger meget lille og tynd pil til normal stageafstand (2 fingerbredder) er der intet spænd i pilen, så dit flet bliver fladt og åbent.
  • Det kan også være at du få valgt for kraftig eller for ens pil. Det vil give dig store problemer med at lave sideflet, da dine stager så skal være meget tykke for ikke at give efter for presset. Her kan du risikere en kurv hvor stagerne bøjer lige så tit som sideflets-pilen eller hvor stagerne cykler ud og ind og kun hver anden flettepil er bøjet.
Det er absolut muligt at flette i både meget tyndt og meget tykt pil, men igen udfordringen er stor nok i sit udgangspunk - hvorfor gøre det værre.

(Her er det en taske med sideflet i Rosmarin. Stagerne står med mindre end en fingers bredde)





Til en almindelig kurv i skovtursstørrelse, vil du typisk skulle bruge pil i str. 140 til stager og kimning
Til sideflet kan du med fordel gå ned i ca. halv tykkelse i forhold til stagerne. Det vil tyspisk være fra et bundt på 100cm (mange gange er der 60-100cm i det mindste bundt)

Husk også at du skal bruge pil til sjælen i hanken. Det behøver ikke at være en opblødt pil, men kan være en halvfrisk (høst den og stil den ved fyret i 14 dage) eller en tørret som er blødt lidt op sammen med de tyndere pil.
Hvis du høster en frisk skal du op i tommelfinger tykkelse ved roden, da den jo krymper. Hvis du ikke har en god kraftig sjæl kan du evt bruge to (mindre kraftige)

Men det er jo ikke sikkert at dit første solo-projekt er en kurv, måske det er noget mere overskueligt som et kræmmerhus til fuglene. Så kan du bruge næsten hvad som helst, og det må faktisk meget gerne være lidt kort og kraftig pil som f.eks. Fransk flødefarvet eller sideskud fra grusgraven og hvis du f.eks. har flettet en kurv, kan afklippet fra kanten typisk blive til et kræmmerhus.

Der er nogle pil som er lidt for bløde til stager og kant. De vil nemmere kunne give efter som stager, og vil give buk i kanten i stedet for buer. Gul Alba, Fransk Flødefarvet og dugpil hører til denne gruppe. Hvis man bruger dobbeltstager (som jeg gør når jeg laver den katalanske bund) er det ikke så kritisk at stagerne er stærke og hvad angår kanten kan man enten lave en ret stram kant, hvor man med vilje undgår de bløde buer og trækker stramt til (der skal dog så være ret moderat stageafstand) eller man kan som på kurven i dette indlæg lave en kant hvor der altid er mindst to pil der følges ad, og støtter hinanden.

Næste indlæg i fletteskolen bliver om mængden af pil og om sortering og tørring da det jo er lidt andre mængder hvis man har købt selvhøst eller markbundter.

søndag den 12. september 2010

Hvor finder jeg pil

Det første problem der melder sig er at skaffe noget flettepil. Her er der lidt forskellige muligheder, som jeg vil prøve at gennemgå.....

Køb tørret og sorteret pil
Den bedste metode, første gang, er at købe tørret sorteret pil hos en anden fletter, som kan rådgive om hvor meget, og hvilken slags pil man skal bruge til sit fletteprojekt.
Her er det vigtigt, at finde en forhandler man har tillid til. F.eks. ved at få en anbefaling fra andre flettere.
Pris og kvalitet hænger også her, som regel sammen. Så hvis pilen er meget billig, er det sikkert fordi den er af dårlig kvalitet eller sortering.
Hvis du selv er nødt til at vurdere kvaliteten, så kig efter om du kan finde sideskud i toppen eller midten af bundtet. Hvis det er sorteret pænt, bør du ikke kunne finde nogen (der kan dog godt forekomme en enkelt eller to når du kommer igang med at bruge det)
Der kan godt være lidt mug på endeflader og knopper. Det betyder ikke noget for flettekvaliteten (men er måske ikke så sundt)
Kig også efter om der er små mørke prikker i klynger. De skyldes at pilen har stået for længe ude i regnen inden den kom på lager. Det er grimt på det færdige produkt og kan, hvis du er rigtigt uheldig, betyde at pilen er rådden allerede inden du kommer igang.

Selvhøst
Mange dyrkere har selvhøst i december og januar. Her skal du selv høste, sortere og tørre pilen inden brug.
Det første du skal være opmærksom på, er at du skal købe ret store mængder, da der ellers ikke vil være nok pil i ens længde og tykkelse, når først det er sorteret i 6-8 længder. Til gengæld er det ret billigt at købe pil ved selvhøst.
Inden du beslutter hvilke sorter du vil høste, er det en god ide at få at vide af dyrkeren hvilke sorter der er af god kvalitet netop dette år. Det er forskelligt hvilke dårligdomme der rammer pilen fra år til år.
Hvis du må klare dig selv, skal du kigge efter om der er mange sideskud. Det er nemmest at vurdere mængden af sideskud, hvis du høster en god håndfuld og så går den igennem for sideskud.
Du skal også kigge efter om der er "sår" på pilen. De ses som visne pletter på pilen. Hvis der er sår på pilen, vil den knække når du fletter. Hvis der kun er enkelte med sår på vidjerne kan man vælge at sortere det fra.
Du kan ikke regne med tykkelsen på den friske pil, da den jo krymper.
Ulempen ved selvhøst er den begrænsede periode - Træls hvis det er maj, når du får lyst til at flette ;-)

markbundter
Samtidig med perioden for selvhøst, kan man typisk også købe markbundter. Dette er bundter, som  dyrkeren har høstet, men som stadig mangler sortering og tørring.


















Opblødt pil
Nogle flettere sælger også opblødt pil, enten på bestilling eller fra fryseren. Hvis du køber frosset pil er det vigtigt at det er en fletter du stoler på, da pilen kan være tøet op flere gange, hvilken væsentligt vil skade pilens fletteevne og svække barken.
Den nemmeste måde at finde dyrkere som sælger opblødt pil er at opsøge en flettekreds i nærheden af hvor du bor. Der findes en liste med kontaktpersoner på http://www.pileforeningen.dk/
http://www.flettepil.dk/ er det desuden muligt at bestille frosset pil til levering med posten.

Vild pil
Hvis du er meget desperat, og det ikke kan lykkes dig at finde pil ved een af ovenstående, er det også muligt at høste pil i læhegn, rabatter og grusgrave. Du skal dog helst finde noget pil som har været skåret ned året før, da det er vildskudene du skal bruge. Hvis du kan finde sideskud på 60 - 80 centimeter vil det dog også være muligt at få noget ud af.....
Ved vild pil kender man ikke pilens fletteevne på forhånd, men det er en god ledetråd at kigge på vidjens marv, når man har klippet den. Hvis marven er for stor, vil pilen opføre sig som et elektrikerrør. Det laver skarpe buk hvis man forsøger at lave bløde buer. Pil med lille marv har de bedste fletteevner.
Jeg vil ikke anbefale at bruge vild pil med mindre man er nærmest desperat. Det tager lige så meget tid at lave en dårlig kurv som en god.

Sæt din egen pil
Dette er en noget mere langsigtet løsning, som du kan vælge hvis du regner med at komme til at flette meget. Egen pilemark er kilde til meget glæde og megen frutration, men der kommer meget mere om egen pil i et senere indlæg

Generelt
Som nybegynder kan man godt fristes til at købe dårlig/billig pil til "øvekurvene" . Det synes jeg er at skyde sig selv i foden.
Brug den bedst mulige pil. Det er svært nok at lave en pæn kurv uden at skulle kæmpe med dårlig pil. Når du bliver lidt mere øvet kan du bedre vurdere hvor den dårlige pil kan bruges uden at skade resultatet og du har bedre styr på teknikken, så det er dig og ikke pilen der bestemmer...

søndag den 6. juni 2010

Så er der lagt på lager...

Har lige købt "årets høst" af en fletteveninde, som ikke får flettet så meget for tiden.
Hun har mange forskellige sorter, så bundterne er ret små (ligesom fra min egen mark) men det er jo ganske glimrende til de fleste formål.
Der ligger 110 Kg her bag i min "pilebil" længden er fra 60cm til 180cm


Jonas hjalp med at sortere bundterne i længder inden de blev stillet på lager.


Her er et billede fra da vi lavede nyt pilelager sidste forår. Da havde jeg købt 200Kg pil fra Belgien. Det er nu "svundet" så meget at jeg var begyndt at blive "nærig" sådan at forstå at jeg havde tendens til ikke at tage den bedste pil, når jeg  bare blødte op til mig selv....
Lageret er nu fyldt helt op igen, der kan simpelthen ikke  være mere på pallerne. Min egen høst kom ind ved samme lejlighed (inden regnen)
Posted by Picasa

LinkWithin

Related Posts with Thumbnails