tirsdag den 25. oktober 2011

Juleflet

Så er det snart tid til juleflet på AOF. Tilmeldng her


Vi vil flette af opblødt eller halvfrisk pil (hvis bladene når at falde) Da det kun er en enkelt dag kan der kun laves mindre projekter, som kræmmerhuse (i alle størrelser) lygter eller diverse foderautomater til fuglene.
Men hvis du drømemr om at lave noget helt andet, er du velkommen til at kontakte mig på forhånd, så vi kan afklare om det er muligt :-)



lørdag den 17. september 2011

bedre sent end aldrig

Jeg får skrevet alt for lidt på bloggen for tiden, og der har ellers været masser af lejlighed. Men nu skal jeg nok prøve at få indhentet lidt af det forsømte. Her kommer først billeder fra Pilefestival Moesgård.
Dette års festival var lidt atypisk, da der var færre boder og dermed kurve end vi er vant til, men til gengæld var der masser af inspiration i den nye hytteby.






Denne hytte kom med taget færdigflettet, men resten (stolper og sider) blev lavet i løbet af lørdagen

Claus Titze havde en plads i hyttebyen. Dag et lavede han hegn i rulleflet, og dag to lavede han workshops med rulleflettede kurve (lidt et tilløbsstykke, som jeg desværre missede, da Jeppe skar sig i fingeren og måtte på skadestuen)
Tekniken til paddehattene, er at de den færdige kurv er foret indvendig med farvet beton. Derefter brændes kurvens yderside ca. havlt væk med en blæselampe. På den måde kommer farven fra indersiden ud igennem siden af kurven, og man kan faktisk godt blive lidt forvirret over hvad det er man står og kigger på , fordi man nærmest er kommet i midt i kurvens væg...... ;-)

Et skøønt findushegn i pil :-)

Andet godt fra hyttebyen. Læg mærke til brusekabinen



Jonas kom lidt tidligt søndag, så han nåede også at være lidt med i år.

Jeppe i gang med at snitte (inden han skar sig)

Mere fra hyttebyen

Nogle af kurvene
Posted by Picasa

torsdag den 4. august 2011

Taske til besigtigelse :-)


Så er der endnu en taskekurv klar til salg. Tasken er en lille smule større end min egen, og lidt grovere i udtrykket. Farven er flot blågrøn hvor min egen er mere brunlig. Jeg kan faktisk bedre lide denne kurv end min egen (som snart trænger til udskiftning ;-)

Billedet er ikke så godt mht til farve da det er taget indendørs uden blitz.

Dette viser bedre den rigtige farve (blitzen giver dumme skygger)

Posted by Picasa

onsdag den 13. juli 2011

Mine kurve fra Joe Hogan kurset

Jeg lavede to firkantede shoppingkurve i sidste uge
Denne er lukket med forhøjede sider

Og den anden er åben med fitcing
Jeg lavede også et par kuve i æselflette teknik og en kartoffelkuv - men dem vender jeg lige tilbage til :-)
Posted by Picasa

tirsdag den 12. juli 2011

flere billeder fra Hadsten

Her kommer flere sammenklip af mine billeder fra Hadsten

Rainer Groths hold - firkantede kurve i afbarket pil

Jette Mellgrens hold - flet i genbrugsmaterialer

Susanne Whittinghams hold - flet med pakkebånd

Mary Butchers hold - anderledes kurv

Susanne Kampp og Helle Dudich - begynder flet

Agnethe Diemers hold - rund til bådformet kurv

Opblødning af pil

Så er der lagt 50+ Kg pil i blød til kurset på Livø i næste uge. Det er lige nøjagtig hvad jeg har kapacitet til at opbløde :-) Jeg havde dog helt sikkert fundet en løsning hvis det havde vist sig nødvendigt med mere plads.

Pil i længderne op til 160cm er lagt i en gammel plastbeholder på en palle. Sådan een som har været skåret ned i den ene side (hvor billedet er taget) så køerne kan drikke af den. Den er ret fin med aftapningshane i bunden.
Mit andet kar er en gammel stålvask fra et omklædningsrum. Den er ikke særlig dyb, men ca. 3 m lang.

Nu kan jeg jo så passende skrive lidt om opblødning til fletteskolen :-)

Opblødning i koldt vand:
Den bedste måde at opbløde på, er i koldt vand (afhængig af årstidens temperatur) Dette tager op til 2 uger afhængig af temperaturen (virker ikke hvis det fryser)
Dette bevarer pilens farver bedst. Så kurvene bliver smukke røde, grønne eller blågrønne. Kold opblødning kan foregå hvor som helst der er vand nok. I et kar, i søen eller i bækken. Man skal dog huske at pil flyder og kan være svært at veje ned hvis det f.eks. er i en sø.
Det er vigtigt at alt pilen er under vand hele tiden. Så hold øje med vandstanden og læg mere vægt på eller fyld efter med vand, hvis nødvendigt.

Opblødning i varmt vand:
Opblødning i varmt vand går hurtigere - helt ned til ca. 24 timer afhængig af temperatur. Om vinteren kan det være nødvendigt med varme hvis karet står i et uopvarmet rum.
Pilen kan opblødes med varmt vand fra 30 - 60 grader. Som tommelfingerregel vil pilen dog tage mere og mere skade på farven og overfladen jo varmere vand der bruges. De grønne pil mister farve og bliver brunlige. Og meget varmt vand vil også trække voks ud i overfladen. Dette kan f.eks. gøre den røde pil lidt lilla (ikke pænt) Jeg opbløder typisk ved omkring 42 grader. Her er farverne stadig pæne (men tåler dog sjældent sammenligning med koldt opblødt pil)
Jeg opvarmer vandet med en mælkevarmer til kalve (overdimensioneret dypkoger)  

Opblødning i damp:
Med damp kan pilen opblødes på 1-2 timer. Jeg har kun prøvet det nogle få gange, pga. opblødning som var gået galt. Jeg har brugt en gammel kogekande som stod åben, i bunden af et 60cm spiorør. Pilen stilles ned ved siden af kogekanden. Og hele molevitten pakkes ind i bobleplast. Så står der ellers sådan et spøgelse og damper i en time eller to. Husk at holde øje med om kogekanden koger tør (det er ikke alle kogekander der kan koge med åbent låg)
En smartere måde ville være en lukket kasse med en tapetafdamper tilsluttet. Dampet pil ændrer farven Meget, men farverne er ikke uspændende :-)

Jeg drømmer om:
At få mit hvide plastkar indstalleret inde i stalden med en isoleret kasse omkring og ditto låg. Med en tapetafdamper og mælkevarmeren tilsluttet, kunne det bruges til alle tre metoder :-)

Hvornår er pilen klar:
Ja det kan faktisk være lidt svært at vurdere.....
Normalt vil jeg prøve at bukke en pil i 90 grader ved at prikke med en negl (som når man lægger stager ned til kant) Pilen bukkes langsomt . Hvis den bukker fint med minimal revne i barken er den typisk klar. Den skal derefter hvile i det fri (i skygge og læ) f.eks. under en hæk) i 12-24 timer. Så trækker vandet ind i barken og gør den mere elastisk så den ikke revner. Pilen skal være tør i overfladen når man fletter, da barken ellers nemt skades.
Samme metode bruges løbende til at vurdere om den opblødte pil er ved at blive for tør. Hvis pilen er blevet lidt for tør (men ikke muggen eller rådden) kan den lægges tilbage i karet en dags tid.
Ved varm opblødning skal man være opmærksom på at pilen virker blødere end det reelle, så længe den er varm. Her vil jeg typisk give den en halv dag længere når den virker tilpas (med lille revne i barken) Man kan også tage et par pil op og lade hvile i en time inden man vurderer.

Opbevaring af den opblødte pil :
Jeg dækker typisk ikke min opblødte pil ned med plast eller vådt håndklæde da det giver stor risiko for mug og råd. Men hvis det er meget blæsende eller varmt kan det dog være nødvendigt. Pilen skal dog altid i skyggen da fugtig varme er pilens værste fjende.
Om vinteren kan den opblødte pil holde sig 1 måned eller to (mere hvis det fryser)
Opblødt pil kan gemmes i en fryser. Men det er vigtigt at det er pakket helt ind i plast. Da fryseren tørrer det ned. Tag helst kun det op af fryseren du skal bruge. Da gentagne nedfrysninger også ødelægger pilen.
Om sommeren kan pilen typisk kun holde sig i en uge inden den begynder at mugne/rådne eller bliver for tør.

Hvis du har flettet en kurv hvor stagerne er blevet for tørre til at kunne lægges til kant, kan du enten give den et varmt brusebad, eller lægge toppen af kurven tilbage i karret (hvis det er stort nok) selve kurven har bedst af ikke at blive blødt op igen. Hvis stagerne kun er lidt for tørre kan de masses flade med en tang inden de lægges. Hvis alt glipper kan alle stagerne skiftes til nyopblødte. Disse skal dog laangt ned i kurven og hanken skal bindes godt ned i kimningen - og så skal man ikke løfte alt for mange kilo i kurven - men hvis alternativet er at smide den væk...........


Posted by Picasa

mandag den 11. juli 2011

Flettetræf 2011 på Hadsten Højskole

Så er jeg hjemme efter en hel uges fletterier.
Hvert andet år inviterer Pileforeningen til flettetræf på en Højskole. Ca. 70 flettere og 7 lærere deltager.

Ud over en uges glet med en fantastisk instruktør får man også set en masse andet flet på de andre workshops, og man får snakket MEGET med en masse flettere som man i nogle tilfælde kun ser hvert andet år.

Ugen afsluttes med en udstilling af alle de fremstillede kurve og installationer.

Jeg deltog på Joe Hogans hold


Der blev flettet helt vildt mange kartoffelkurve, og små søde kurve med æselkurvsteknik i sideflet
Jeg har også billeder fra de andre workshops. Det vender jeg lige tilbage til :-)

torsdag den 16. juni 2011

konen med æggene - kurven :-)

Her kommer lige et par varianter af min taskekurv, som nærmest er blevet en fast del af mig.
Jeg har fået en forespørgsel, så billeder skal illustrere en rød og en grøn model, men i øvrigt kan udtrykket jo varieres som man har lyst til

Denne kurv bruger jeg hver dag og har gjort det siden foråret 2007. Den er efterhånden noget blankslidt og frønnet, men den er bestemt heller ikke blevet skånet. F.eks. bruger jeg den som fodskammel ;-)
Den er flettet i bleu (blågrøn) dobbelt fransk sideflet med tilbageslag, som giver den et let udtryk, men også gør den lidt gennemsigtig.



Denne kurv er med dobbelt fransk rød sideflet som giver et sjovt spil til de dobbelte grønne stager. Den er rimeligt tæt og skærmer for "indsyn";-)



tirsdag den 3. maj 2011

uhmmmm dejligt med forår.

Det er ikke så meget jeg får skrevet for tiden, men jeg nyder bestemt det dejlige forår både i haven og i pilemarken.
I får lige en lille collage med div billeder fra marken. Frugthaven ligger ved siden af så der er også kirsebær og blomme på billederne.
Midt i det hele en bille - nyligt afgået ved døden.....

Jeg har også fået flettet lidt til køkkenhaven. Det skal I nok få lov at følge hele sommeren
Posted by Picasa

søndag den 17. april 2011

Forår på Moesgård

Sidste fredag var jeg en tur på Moesgård for at hjælpe med Projekt hytteby. Det var meget blæsende - vist nok storm i vindstødende, så lidt spændede at kravle rundt på stige og binde portalen :-)

Der er løbende billeder af projektet på pileforeningen.dk
Al arbejdet foregår på hverdage, så jeg brugte en feriedag, men har så ikke rigtigt mulighed for at bidrage med mere.
Der bliver flere slags levede og døde hytter, en iglo og vist nok også en pavilion. Det hele skal bruges til at demonstrere muligheder i haven for både øvede og begyndere.

Jeg er ellers normalt kun på Moesgår midt i august, så det var sjovt at se pladsen klippet ned og klar til forår.


Læg mærke til de store maskiner på byggepladsen syd for pladsen. Det bliver sidste år der kan være pilefestival på denne plads. Så næste år er alle de kendte omgivelser med diverse pileinstallationer aflyst af en ny og frisk plads..... spændende og sørgmodigt.....

onsdag den 6. april 2011

de skønne høstfarver ;-)

Ja jeg er jo "for længst" færdig med min høst. Nu mangler blot sortering, sortering og mere sortering.
Forrest på miderste billede, helt friskhøstet pil (købt af fletteveninde som ikke får det brugt) som stadig kan bruges til levende flet i haven. Så det planlægger jeg stadig at få lavet noget af. Jeg håber bestemt også at det bliver dette forår jeg får stolper i jorden til mit længe ventede kvashegn.
Nederst til venstre. En lille lygte i æselkurvs-tekniker. Dem bruger jeg meget :-)


Har lige et enkelt kursus på AOF næste week end, så er der ikke planlagt mere flet før uge 27 (Hadsten) men derfor er der jo altid masser af projekter, planer og opgaver der skal løses. Helt pilefri bliver jeg vist aldrig ;-)

fredag den 1. april 2011

Forårsfornemmelser


Ja ja der bliver da stadig tid til lidt flet ind i mellem. Selvom jeg nu mangler at få flettet lidt levende i haven, og nu er det altså ved at være på høje tid !
Håber snart der kommer lidt mere liv på bloggen, men her er i hvertfald et billede af "kurven" jeg lavede og plantede til, til min mormors 95 års fødselsdag. Hun mangler jo ikke noget, men lidt forårsfornemmelser kan man vel altid bruge :-)

søndag den 13. marts 2011

Forårsflet på AOF

Jeg har haft kursus på AOF i denne week end. 8 damer som flettede masser ef snoede, flettede og belgiske træer, og også et par stenbure-træer. Der blev lavet en del fine filterkugler. Al pilen var hel eller halvfrisk i sorterne: LSD, Bleu, Alba og dugpil, så der var masser af farver.

 


Dejligt med sådan et forårskursus, hvor man bare kan slæbe masser af pil med, for det som ikke bliver brugt ryger bare hjem på lager til tørring.

Posted by Picasa

mandag den 7. marts 2011

På hat med pil

Som ventet er det ved at være et travlt pileforår. I går havde vi fællesflet i flettekredsen, hvor vi har flettet hatte til udstilling på pilefestival Sjælland først i juni. Det er min søkogleaks model der ikke nåede at blive færdig. Jeg er lidt bange for at den ender som tropehjelm, men lad os nu se....
Den smukke dame på billedet er Gitte fra Hjarbæk
 
Jeg har også fået sorteret mit LSD i denne uge. Det er helt vildt så lidt 2. sortering der har været. Og for en gangs skyld var der masser af korte pil. Så da jeg havde lavet to bundter i hver længde valgte jeg at finsortere de korte (under 1m) igen, så der blev 5 bundter korte.
Der skal nok komme flere høst/sorteringsbilleder - vejret er jo fantastisk til både sortering og fotografering, og faktisk skal jeg have lavet foto til pileforeningens nye plakat, så der kommer helt sikkert en masse spin off fra det :-)

I går var det rigtigt forår her omkring. Fuglene salg, vintergækkerne pibler op, og jeg gik i haven (pilemarken) til det blev helt mørkt (kl. 19) og havde den der velkendte fornemmelse af at man ikke kan nænne at gå ind, for det er bare så skønt at der stadig er lys

Posted by Picasa

tirsdag den 1. marts 2011

Så er det sæson for ny pilemark


Topskud af Bleu

Som lovet, må jeg hellere skrive lidt om min pilemark, og hvad jeg måske ville vælge anderledes. Pileforeningen har lavet en glimrende folder som man bør bestille hvis man drømmer om en pilemark, men lige nu kan jeg godt nok ikke finde noget om dyrkning på hverken den åbne eller lukkede del af hjemmesiden........... Nå det kommer nok igen gætter jeg på (Det er faktisk mig der skal opdatere pileforeningens hjemmeside vedr. dyrkning, men jeg har ikke fået noget endnu ;-)

Min pilemark er lavet på et stykke gammel brakmark. Vi fik stykket fræset et par gange og lagde så to stykker roekule plastic på 10x12 meter. Kanten af plasten er lagt ned under jorden. Plasten holdes på plads af nogle lange I-jernprofiler

Pilestiklinger kan med fordel klippes af pil fra selvhøst, når man har klippet en enkelt stikling på ca. 25-30 cm af den tykke ende, er der jo stadig flettepil tilbage :-)

Stiklinger vil selvfølgelig variere fra sort til sort, men en god stikling er typisk på tykkelse med en blyant og 25 cm lang. Man stikker den tykke ende ned i gennem plasten (hvis den er klippet lidt skrå kan den selv prikke hul) Husk at holde øje med at pilen vender rigtig. De små pile (sovende skud) skal pege opad som her.



Jeg plejer at stille stiklingene i vand en dags tid inden jeg sætter dem. Jeg lader dem bare blive i posen. Bare der er et lille hul, skal vandet nok løbe ind

Stiklingen skal ca. have 5-7cm over plasten når den er sat. Det er vigtigt at plasten holdes nede med sand, sten, jernprofiler, eller hvad du nu lige har til rådighed. Det er rigtig surt når der kommer luft under plasten så den svæver op over stiklingerne........

Det er bedst at få stiklingene i jorden inden droningens fødselsdag (midt i april) Som tidligere skrevet er det næsten umuligt at plante efter, så evt. udgåede planter vil altid stå som huller i rækkerne.

Hvis jeg skulle planlægge ny mark i dag, ville jeg nok vælge nogenlunde som jeg gjorde, men der er nogle sorter som sneg sig med, som ikke rigtigt er blevet til noget fordi de er sat for sent eller for tæt på gamle.

Mislykkede sorter på min mark er (oprindeligt antal stiklinger):

Vestbirk (100) (de fleste er gået ud, selvom de har fået OK betingelser) Den kan jeg godt undvære

Rosmarin (25) (står for tæt på store sorter) Den ville/vil jeg stadig vælge op til 200 stiklinger af, men i et bed for sig selv.

Carl Jensen(100) (sat med for stor afstand - bliver alt for stor og med sideskud, med mindre man sommerhøster) Den kan jeg godt undvære.

HC Andersen(25) (fuld af sideskud) Den kan jeg godt undvære

Daphnoides(50) (Sat for tæt på gamle) Den er som bleu men mere grøn. Den savner jeg ikke

Fransk Flødefarvet(100) (sat for tæt på gamle) Den ville jeg stadig vælge lidt af. Den er flot til effekter.

Black Maul(100) (Har det egentligt nogenlunde men jeg har for lidt af den) Den ville jeg faktisk nok vælge mindst 400 stiklinge af, for Poppelglansbillen kan vist ikke lide den :-)

Vellykkede sorter er (oprindeligt antal stiklinger) :

Hyllinge(300) : superflot pil, som giver viiildt mange vidjer pr. plante. Den ville jeg ikke undvære

LSD(200) : Også en rigtig dejlig pil som minder meget om Hylinge men er knap så slank. Også en rigtig dejlig grøn basispil, som dog er lidt "leverpostej" og kan købes ret billigt tørret og sorteret i Belgien. Jeg ville dog ikke undvære dem jeg har :-)

Ørkenpil(50) Egentlig en ret træls pil som er grov og fuld af sideskud, men den er flot til effekter. Jeg er tilfreds med det jeg har.

Dugpil(100) Giver rigtig fint men er lidt grov. Jeg æææææælsker dugpil og skal helt bestemt have meget mere af det. Det er altid det jeg først har brugt. Mange har problemer med at den får svamp eller går ud. Jeg synes den er besværet værd.

Bleu(600) Den pil jeg har flest af( der er dog kun ca. 400 panter der giver godt). Den skal jeg også have flere af. Jeg har aldrig helt nok, da den er super til alting og har en lækker farve, både frisk, tørret, på rod, og med blade.

Alba(100) Har en flot høstfarve og til dels også brugt som halvfrisk, men i flet bliver den hurtig rød og ligner de andre røde. Jeg ville dog ikke undvære den på marken, hvis ikke for andet så for de fantastiske høstfarver, som lyser op og klæder de andre faver hele vinteren.

Long bud(200) Er ligesom Black Maul tilsyneladende immun overfor poppelglansbiller. Den er rar at have i "reserve" og så er den god til haveflet fordi den er ret kraftig. Den ville jeg gerne have lidt mere af.

Rød Belgier(300) Har faktisk aldrig givet særlig godt, da den sammen med Alba er billernes favorit....... Også denne sort kan bestilles i Belgien og er derfor nem at få masser af. Hvis man skal have egen mark bør man dog have en rød basispil og denne er et godt bud. Jeg er glad for den mængde jeg har.

Rød Amerikana(300)  Er egentlig lidt samme historie som Rød Belgier. Hvilken der får de flotteste farver afhænger meget af jorden, så det bør næsten komme an på en prøve.

Stiklinge kan klippes nu (eller tidligere) i forbindelse med høsten og opbevares i køleskab i en lukket pose.

Husk at det er billigst og nemmest at få mange stiklinge af een sort, hvis man "selvhøster" sorten fremfor at købe færdigklippede stiklinge til flere kroner pr stk. Det er dog ikke alle sorter hvor det er muligt.

Go' fornøjelse ;-)














Posted by Picasa

lørdag den 26. februar 2011

Vupti så er der høstet

Vi tog os lige sammen, og fik høstet nærmest hele marken i formiddags.......
.......godt hjulpet af Birgitte (willowdane) som ud af det blå tilbød at komme et par timer med sin høstmaskine.

Så da vi havde fået kaffe og rundstykker, så var det bare ud i regnen. Sur tjans, men hold da op hvor er det lækkert at al flettepil nu er "skårlagt" Det eneste der mangler i marken er oprydning. Nogle stubbe skal klippes lidt længere ned, og så er der noget "skrammel" pil som var fuld af sideskud og for kraftigt til maskinen. Men det kan alt sammen vente til en solskinsdag.



Som et ekstra plus til succesoplevelsen, er al pilen i super fin kvalitet. Selv carl Jensen er normal str. og uden sideskud. Det hører så med til den historie, at jeg jo sommerhøstede (høstede den kassable pil så sent at den var sprunget ud) en ret stor del af min pil. Da jeg sidste vinter kun nåede at høste den bedste flettepil inden jeg var nødt til at koncentrere mig om konfirmation.

Høstmaskinen er en stanghækkeklipper, fra Stihl (KM100R). Søren er solgt, så mon ikke der skal indkøbes een til matriklen snarest. Nu skal vi jo også have lavet 5 HA skov, så er den jo helt uundværlig :-)

Åh forresten. Jeg skal huske at nævne at Søren hjalp - i flere timer (betingelse for at han ville - he he )

Nu skal pilen bare sorteres hurtigst muligt, så jeg kan få pil i vand til piletræer og bundter ved fyret til halvfrisk pil. Begge dele skal bruges til kursus i forårsflet d. 12/3... der er vist stadig en enkelt plads eller 2 ......

onsdag den 16. februar 2011

Hvordan man fletter en katalansk bund (the catalan base)


Denne beskrivelse er et genoptryk af den vejledning jeg lavede til flettekredsen i 2008.

Denne bund laves oval og giver normal stageafstand på dobbelte stager. Metoden er i store træk som jeg har lært den på kursus med Ane Lyngsgaard i 2006.
Bunden bliver dejlig plan og kan laves i næsten enhver tænkelig størrelse.

This is a reprint of the guide I made in 2008.
This base is made oval and will give double uprights. It is basically as I was taught by Ane Lyngsgaard in 2006.
The base will be nice and plane and can be made in almost any Size you wish

1. Start med at lave en oval krans (eller en ring) kransen bindes på midten for at holde faconen imens stagerne sættes på.
Det er nemmest at lukke bunden helt hvis ovalen er super-eliptisk med lidt flade ender.

Start by making the oval ring. Add a tie in the middle to maintain the shape while adding the uprights.
It will be easier to cover the base with Willow if the shape is a Little flat on the shorts ends



2. Der flettes altid over to bundstager. Disse kan, afhængig af bundens bredde, bestå af 2-5 pil som endevendes.
Hold på de to stagesæt imens de første to pil flettes på tværs, så stagerne låses.
Det der nu vender opad er det der senere vil være undersiden af kurven. Arbejdet skal vende sådan indtil der er flettet ”kuffertkimning”.

You always weave over two stakes no matter what size the base is.
Fix the stakes with your hand, until the first two uprights have been woven.
The side facing you now will be the outside of the base. Keep your project like this until you have made the whaling.



3. Det er nemmest at flette på bunden hvis man hver gang starter med rodenden under ringen i den side hvor den forrige pil sluttede med topenden (ovenpå ringen)
På den måde kan pilen holdes ovenpå første bundstage (med en flad hånd) imens den trækkes ovenom og under anden stage så topenden ender med at hvile ovenpå ringen.

It will be easier if you always start with the butt end under the ring on the side where the last Willow came up on top of the ring.
this way you can fix the Willow on top of the first stake with your hand while pulling under the other stake.



4. For at undgå for tætte stager på langsiderne vendes hver anden pil om ringen og kører tilbage igen (næste pil starter stadig hvor den vendte pil sluttede) Dette gøres 3-6 gange symmetrisk på hver langside

To avoid the stakes being too close on the long sides of the basket, turn 3-6 Willows symmetrically on each side. Depending on the size of your base



5. Specielt for de pil som er vendt om ringen.
For at undgå at lave knæk på pilen (som jo senere skal bruges til stage)
trækkes pilen op i det fjerneste hul og flyttes derefter under begge stager så den ender i det rigtige hul.

The willow that needs to turn can be put up in the far away opening (Picture above) to protect it from kinks (it will be an upright) and then pulled under both stakes to its right position (Picture below)



6. Der startes fra midten af ringen og arbejdes ca halvvejs ud, hvorefter ringen vendes og der arbejdes den anden vej. Det er nemmest at bunden vender, så man arbejder væk fra sig selv.

Start in the center of the ring and work your way half way out ,then turn the project to ensure a more even stress on the ring. always work away from yourself



7. Det er vigtigt at der isættes så mange pil som muligt, da der ellers bliver hul i bunden.
Når det ikke længere er muligt at starte pilen under ringen, kan den sættes i det midterste hul i stedet, og derefter skubbes under bundstagen, så den tvinges på plads.
Dette tvinger bundstagerne en smule mod midten, og hjælper dermed til at give den rigtige stageafstanden på de korte sider, når stagerne til sidst rejses.

It is important to add as many Willow as you can to fill in the Whole base. When you can no longer add a Willow in the right position under the ring (left of the stake in the Picture below) you put the Willow in the center gap and then force it under the stake to its correct position. This will force the two base stakes closer together, and this will help you get the correct distance between your uprights in the end.



8. Når bunden er helt udfyldt, skal der sættes ekstra pil ind på de korte sider. Det er vigtigt at der er et lige antal pil, da kurven flettes på dobbeltstager.
På langsiderne er dobbeltstagerne defineret imellem de vendte pil, og der tælles derfra ud til begge ender om antallet passer. Der skal typisk indsættes 2-3 ekstra pil på hver kortside for at give korrekt stageafstand.
Husk når du sætter ekstra stager ind, at vende snittet opad, da det er undersiden af kurven, som nu vender opad.
De korte ender af de endevendte bundstager klippes af så langt inde som muligt, gerne indenfor ringen

When the base is filled in completely. extra uprights needs to be added on the short sides. make sure you have an even number since you will be weaving on double uprights. On the longer sides the double uprights will be naturally defined by the Places where you turned back. Pay attention to this when you add exstra uprights.
normally you need to add 2 or 3 uprights on both ends (depending on what you need, to get an even number)
remember that you are still looking at the under side of your base and decide where you want your cut ends to be visible.
At this point you have to cut the short ends of the base stakes away. Cut them as short as you can.

9. Nu flettes en krydsflet omkring stagerne. Præcis to omgange. Det betyder at der øges ”tyk-mod-tyk” præcis hvor den tynde ende startede.
Der flettes med lange tynde pil. Hvis pilen er for kort eller for kraftig startes to steder. Der øges så de samme to steder, så der stadig kun bliver præcis to omgange.
De to omgange skal ligge indenfor og på ringen. Husk at flette om dobbeltstager

Now make two rows of pairing. If you can, choose Willow that is very thin and long enough to do a full round. Then add a new pair that too will go exactly one round. If your Willow is too short. do 4 half rounds instead. The two rows of pairing is placed inside and on top of the ring. remember to weave on double uprights at this point.



10. Til sidst flettes en ”kuffertkimning” som ligger lige udenfor ringen.
Der vælges 8 pil som er en del kraftigere end dem som blev brugt til krydsflet.
De første fire pil måles af så de når godt og vel halvvejs rundt på ringen (ca. 20cm for lange i forhold til stramt mål) og de tynde ender klippes af. De skal ikke bruges.
Start med den tyndere ende af pilen i fire efterfølgende huller (som ved kimning) og flet med pilen længst til venstre foran tre og bagved en. Træk pilen stramt til i hvert slag specielt på de korte sider.
Når kimningen er præcis halvvejs rundt om bunden øges ”tyk-mod-tyk” sådan at tykkelsen på de fire pil der fortsætter er præcis den samme (klip evt. lidt af den tykke ende) fortsæt til starten af kimingen og lav en ”bagvendt” øgning. Første pil lægges blot ved siden af , næste pil skal under en, 3. pil skal under 2 og sidste pil under tre.

Finally make a whaling with four rods(in front of three behind one). just outside of the ring. choose 8 Willow that are almost as thick as your uprights.
take 4 Willow and measure how much you need for half a round. Make sure you have around 20 cm ekstra at the butt end and cut of the tips. start your whaling with the tips ends - pull hard on the Willow when passing the short ends. Now add the 4 remaining rods. remember to cut the butt end first so you match the thickness of the first four Willow at this point.
when you have a full round you have to sew in the last three tip ends. (first under nothing. second under one, third under two etc.)





11. Klip bunden ren.
Først nu vendes arbejdet. Og alle de korte ender af pilen klippes ind til ringen. På langsiderne klippes enderne i 90 grader og lige udenfor ringen.

trim the ends but not too short and turn the whole thing up side Down.
now trim all the butt ends just on the edge of the ring. cut the ends on the short sides a bit differently (see Photo)



12. Nu skal stagerne rejses. Dette gøres ved at trække stramt (og langsomt) op mod ”kuffertkimningen”. Hvis man kan mærke at pilen er sprød eller hvis stagerne knækker, kan det være nødvendigt at prikke stagerne med en syl eller kniv eller klemme bukket med at spidstang. Det giver dog det bedste resultat at trække stagerne op.
Når alle stager er rejst, bindes i toppen og der laves en kimning. Det er en fordel at starte kimning to steder, så den tynde ende af pilen kan trækkes helt ned forbi ringen, som derved dækkes helt.

now pull up the uprights slowly. if they have a tendency to break you might need to mark the point for bending with a knife or pliers. However it looks much better if you can just pull them.
tie the uprights and make a normal whaling. Because of the ring there is not much Space. so start your whaling in two positions and pull the whaling down so it will cover the ring.



13. Sæt nu kurven på en plan flade og kontroller om den vipper eller vrider. Juster evt. bunden over et knæ eller bordkanten.
Herefter flettes kurven med sideflet og afsluttes med kimning.
Inden kanten lægges, klippes den ene af dobbeltstagerne af. Her er der mulighed for at frasortere stager som er for korte, tynde, tykke osv. Desuden kan man justere lidt på stageafstanden ved at beholde de stager som står bedst. Hvis alle stager står med samme afstand, og alle pil er af samme kvalitet, klippes stagen til højre af.
Hvis der er brugt ret korte og tynde pil til stager kan begge stager beholdes og bruges til f.eks. en 3-bag-1 kant med polsk (tror jeg nok) variation, hvor kanten flettes med dobbelt stager, som her . Eller man kan lave en rullekant/hank som her.

Now place the base on plane surface to test if it twists or Warps. if needed adjust it over the edge of the table or your knee.
now weave your basket any way you like :)
when you get to the border you can choose to cut one of the uprights (or make a border using both (use the links from the Danish text above to see examples))
you can adjust the Space between your uprigths by choosing eighter the right or the left upright. or you can remove the stake that is poorer quality.
If both stakes are fine and the distance is even. always cut the one on the right.

Kurven fra billedserien kom til at se sådan ud ......
The end result....

LinkWithin

Related Posts with Thumbnails