lørdag den 26. februar 2011

Vupti så er der høstet

Vi tog os lige sammen, og fik høstet nærmest hele marken i formiddags.......
.......godt hjulpet af Birgitte (willowdane) som ud af det blå tilbød at komme et par timer med sin høstmaskine.

Så da vi havde fået kaffe og rundstykker, så var det bare ud i regnen. Sur tjans, men hold da op hvor er det lækkert at al flettepil nu er "skårlagt" Det eneste der mangler i marken er oprydning. Nogle stubbe skal klippes lidt længere ned, og så er der noget "skrammel" pil som var fuld af sideskud og for kraftigt til maskinen. Men det kan alt sammen vente til en solskinsdag.



Som et ekstra plus til succesoplevelsen, er al pilen i super fin kvalitet. Selv carl Jensen er normal str. og uden sideskud. Det hører så med til den historie, at jeg jo sommerhøstede (høstede den kassable pil så sent at den var sprunget ud) en ret stor del af min pil. Da jeg sidste vinter kun nåede at høste den bedste flettepil inden jeg var nødt til at koncentrere mig om konfirmation.

Høstmaskinen er en stanghækkeklipper, fra Stihl (KM100R). Søren er solgt, så mon ikke der skal indkøbes een til matriklen snarest. Nu skal vi jo også have lavet 5 HA skov, så er den jo helt uundværlig :-)

Åh forresten. Jeg skal huske at nævne at Søren hjalp - i flere timer (betingelse for at han ville - he he )

Nu skal pilen bare sorteres hurtigst muligt, så jeg kan få pil i vand til piletræer og bundter ved fyret til halvfrisk pil. Begge dele skal bruges til kursus i forårsflet d. 12/3... der er vist stadig en enkelt plads eller 2 ......

2 kommentarer:

  1. Jeg siger tak for sidst , det var jo hyggelig selv om vejret ikke var det bedste .
    He he, ja det gik chep :-), sådan en "maskine " er et must ! Jeg har klippet mine stiklinger , der blev skam 200 fine stiklinger af det store bundt du sendt med mig hjem , så nu jeg klar til at frosten går ordenlig af jorden så jeg kan sætte mine stiklinger .

    SvarSlet
  2. Hvor skønt at få hjælp af en "med en maskine" - måske skulle jeg maile Birgitte :-)
    Her har vi stadig over 50 cm sne i det meste af pilemarken, så jeg har ikke kunnet komme i gang. Jeg håber ikke, at det tager alt for lang tid, før den er smeltet, for så går det jo lige over i forår, og pilen begynder at blomstre og skyde.
    Jeg så Anne Mette Hjørnholms video med hendes høstmaskine - og heldigvis er min mand med på, at vi anskaffer/laver noget i den retning, dog ikke til brug før næste år.
    Lene

    SvarSlet

LinkWithin

Related Posts with Thumbnails