Jeg har mange billeder af mine kurve, jeg kunne tænke mig at præsentere. Mange af dem er allerede repræsenteret på min hjemmeside men her er det som regel med meget lidt tekst.
For at skabe lidt sammenhæng i det, vil jeg præsentere kurvene løbende, enten med fokus på deres anvendelse eller på den anvendte teknik
Nedenstående billede er den eneste rammeværkskurv jeg nogensinde har lavet. Det er en meget langsommelig proces (synes jeg ;-), som jeg har svært ved at have tålmodighed nok til..... Det er dog også sådan, at man kan arbejde på den i flere uger, fordi der ikke er stager som skal kunne lægge kant til sidst, så jeg er helt sikker på at hvis jeg gav den en chance ville jeg blive glad for den :-)
Det som nok afskrækker mig lidt, er det store arbejde som skal lægges i at skabe rammen, inden man kan komme igang med at flette. Der skal nærmest skabes et sæt ribben, som beskriver formen helt perfekt allerede fra begyndelsen.
Jeg har lavet den på kursus hos Anne Mette Hjørnholm, som har lavet utroligt mange og meget flotte rammeværkskurve. Her er et lille udvalg af billeder, som jeg tog af hendes kurve på Pilefestivalen i 2007
Er fuld af beundring for det enorme engangement og tid der er investeret i de store kurve.
Denne elefant er også set på pilefestivalen, men jeg ved ikke præcis hvem der har lavet den. Den er så nuttet :-)