Lige et sidste (tror jeg) billede af al den dejlige flettepil. Havde jo ellers bebudet at jeg var færdig fordi resten ikke skulle sorteres. Men da jeg jo gerne ville bruge Hyllinge til blomsterdekorationere, gik jeg alligevel i gang med at sortere. Det viste sig at være mindre slemt end forventet. Så jeg endte med at sortere alle 5 markbundter, og fik otte bundter i helt fin kvalitet.
På de lange pil har jeg tilladt lidt mere "koste" i toppen end jeg normalt ville, jeg synes typisk kun det er på pil til sideflet, at det for alvor generer med lidt koste
Selv om billedet i midten viser næsten hele min (sorterede) høst, ser det ikke ud af meget, men jeg talte dem og der er faktisk 36 bundter i længder fra 40cm (kun dugpil) til ca. 3m (bleu)
Det kan der godt blive en del dejlig flet af :-) Skøn syssel at sortere pil. Selv om det nu er sjovere at sortere bleu med 95% 1. sortering, end Hyllinge som vist snarere var 70% 1. sortering. De forgrenede pil, trækker alt for mange pil op af bundet, som har forkert længde, men det er nu stadig en skøn fornemmelse når mængden af dejlig flettepil støt stiger.
Her er også lige et billede af Maya med Basse (den ene af shetlænderne) Det har ikke så meget med pil at gøre, men i baggrunden kan man se mit første forsøg på at lave pilemark. Det var en dum placering (man skal igennem marken hvor tyren går hver vinter ;-) så jeg har droppet den. Nu er det kæmpe pil (4-5 års) som kan bruges til stoleslet, bark og lign.
Sidste august fældede vi 4. års bleu og lavede bark og stokke til lager. Billedet nederst i midten viser hvor lidt bleuen har nået at skyde efter at være blevet høstet så sent. Jeg skal lige tænke over om jeg bør skære det ned, så det kan begynde påny.....
Det ser skønt ud - jeg er sikker på, at du er glad for, at du sorterede det.
SvarSletDa jeg jo plantede min første pil i 2007 har jeg endnu ikke prøvet at lade noget af den stå til 2-3 årig pil til stole og hegn. Har beslutet at næste år, hvor jeg håber at have megen pil, vil jeg starte.
Jeg har derfor ingen rigtig fornemmelse af hvordan 2-3 års pil er med hensyn til sideskud m.v. Hvis du ikke skærer din Bleu ned, så den kan få lange skud det første år, vil den så ikke blive meget mere busket?
Tror du har ret i at bleuen skal skæres helt ned igen, for at lave OK vidjer, selv til 3-5.års
SvarSletBleu bliver i øvrigt ikke meget større end de 2,5-3 m den kan blive på et års vækst. Den bliver også kun langsomt tykkere. Sorterne bag Maya er derimod blevet til kæmper, på 5-6 meter (tror jeg)
De første stiklinger jeg satte var alba, LSD, rød belgier og rød amerikana.
tror jeg vil skrive lidt mere om stykket en dag hvor jeg har taget lidt ordentlige billeder.......eller måske når vi får lavet de længe planlagte bent wood chairs :-)
Bent wood chairs - og en postering om din første pilemark, det bliver nogle dejlige beretninger. Jeg nyder i lange drag, at læse og lære fra din blog.
SvarSlet