søndag den 4. april 2010

bloggen har fået nyt navn

Gik lige op for mig, at jeg aldrig har taget aktivt stilling til navnet på min blog. Da jeg startede den, skulle der jo stå et eller andet i titelfeltet......og det blev så pileblog.
Gad vide hvordan oversætteren vil klare piletossen. Det bliver nok desværre til arrows tossen.

Hvis jeg skulle oversætte vil det måske være willow weirdo, eller måske basket case ;-)
Hvad med weave-aholic. Hmm der er nu ikke rigtig nogen oversættelse, der rigtigt dækker piletossen. Men synes nu egentligt det dækker mig meget godt, så sådan bliver det....!

Jeg har haft besøg af en fletteveninde i Påsken. Man ser altid sit hjem lidt med nye øjne, når man venter gæster, som ikke har været der før.
Jeg lærte Myrna at kende på Moesgård for 4 år siden, men det er altså første gang hun er her. Ellers har vi mødtes på kurser, på højskole og selvfølgelig på Moesgård. Det er også sammen med Myrna at jeg har startet flet-igennem-week enden, hver forår.

Nå men nu hvor jeg ventede "nye fletteøjne" ;-) så lagde jeg pludselig mærke til at jeg har kurve stående alle steder. Jeg fletter jo mest for min egen skyld, og kan næsten altid finde en eller anden anvendelse for en kurv - det ses vist tydeligt i mit hjem.....
I det hele taget tager man vist lige detaljebrillerne på, og kan pludselig se spindelvæv, og beskidte vinduer (bare solen nu ikke vil skinne ;-) og alle de irriterende lister, som ligesom aldrig rigtigt vil finde deres plads, nåh ja og det halvfærdige køkken, godt jeg ikke er særlig pernitten.............. ;-)



Vi fik nu ikke lige flettet noget på dette besøg, men en hel masse snak, kaffe og lidt øl er det blevet til. Super hyggeligt. Egentlig underligt vi ikke har gjort det noget før......men sådan er livet jo fuldt at aha-oplevelser :-)


Her er lidt påskeliljer (eller hvad de der minier nu hedder) Kurven er lavet lige i begyndelsen jeg flettede. Ostebund efter Anne Folehaves bog (så vidt jeg husker) kurven er ikke særlig anvendelig, men sød med blomster :-) Go påske !

3 kommentarer:

  1. Dejligt med sådan en fletteveninde. Hvis I nogensinde tager en tur "over dammen" er I mere end velkomne.
    Lene

    SvarSlet
  2. Uh, ja det kunne da være vildt hyggeligt :-)Jeg har nu slet aldrig været overthere...
    Der er i øvrigt lige blevet tre dage ledige på Joe Hogan kurset, hvis du tilfældigvis er "ovre dammen" ;-)
    Myrna har desværre fået blandet noget tvunget efteruddannelse sammen med flet-igennem-ugen :-/

    SvarSlet
  3. Jeg er helt enig Lene :-) Det er dejligt med sådan en fletteveninde ;-)

    Ser lige at du har skrevet om vores hyggelige påskebesøg hos jer Vivian, og jeg sidder og smiler. Sjovt at du har haft de mere "kritiske briller" på, fordi Mette og jeg kom. Men sådan er det jo når man får gæster. I boede dejligt og hyggeligt, og jeg synes vi havde et par hyggelige dage. Mette spurgte i bilen på vej hjem, om vi ikke skulle gøre det igen :-)

    Vi fik faktisk lavet en lille smule "flet" Vivian. Vi klippede noget frisk pil til mig,
    som jeg skulle flette "krusse-dulle-kugler" af herhjemme ( og jeg har flettet 2 små søde kugler) og så hjalp vi hinanden med at lave et snoet piletræ. Det står iøvrigt med masser af grønne skud nu. Jeg satte det udenfor de første par dage, men måtte sætte det "indenfor" i læ (stadig ude)for vinden skubbede det skævt!! Nu venter jeg til det har fået gode rødder, så sætter jeg det udenfor igen.

    Jeg glæder mig til vi skal være sammen igen om 4 dage :-) Vi skal flette, hygge, grine og ordne hele verdenssituationen, og så skal vi have genopfrisket vores engelsk-kundskaber ;-)

    Knus Myrna

    SvarSlet

LinkWithin

Related Posts with Thumbnails