kribler i fingrene

jeg har ikke fået flettet noget som helst, nu den seneste måned, og jeg har ingen pil der er blødt op.

Lige efter pilefestivalen fik jeg flettet en del kurve og nogle lygter, men så har der altså også bare været stille nu i flere uger.

Vi har ikke fået startet ugeflet i flettekredsen endnu. Det plejer ellers at være først i september, men det har været svært at finde en dag som er egnet, så nu er vi endt med hver anden fredag og så starter vi 8/10, så får jeg da i hvertfald flettet der.....

Jeg har så også lige et kursus på aof i næste week end, og week enden efter skal jeg til æbledag på Spøttrup borg med en bod. Så lidt flet bliver der da proppet ind de næste uger.

Her er lidt flere billeder af skader i pilen:

Selvom marken som helhed har det rigtigt fint, er der, som man kan se, skader rundt omkring. Øverst er det galdehveps, men derudover er topskudet også "gnasket" jeg ved dog ikke hvem der har gjort det....

Nederst til venstre er et billede fra det belgiske hegn. Her er pilen fuld af nogle små flyvemyre lignende dyr, som gnasker lidt i bladene, jeg gætter på at det ikke betyder noget særligt.

Og endelig erdet pileglansbiller der ser ud til at suge al kraften af bladet. Det kan være ret ødelæggende med ikke så længe de kun er to..... ;-)

pilerust

Så er jeg tilbage ved overfladen. Har lige haft et par hektiske uger både hjemme og på arbejde . Men nu tror jeg forholdende er normaliserede (kun almindelig vanvittigt travlt ;-)

Gik lige en tur i marken med kameraet i sidste uge. Marken ser stadig rigtig fin ud, men min Carl Jensen, er pludselig kommet til at se meget splejset ud.

Efter lidt søgen på google, har jeg fundet frem til at det er pilerust, men da det mest har været botanisk interesserede der har skrevet om det, ved jeg ikke om det får indflydelse på flettekvaliteten, da de kun udtaler sig om at planten ikke tager skade.

Det er ikke nogen større katastrofe. Da jeg endnu aldrig har fået noget brugbart fra min Carl Jensen er tabet ikke så stort, men så kan jeg jo passende observere om det giver koste i toppen, da det jo næsten er den eneste skade det kan gøre så sent på sæsonen. Med mindre hele pilen da ligefrem bliver "syg"

Eneste behandling, som var beskrevet, var at fjerne de faldne blade, men der stod også at det var en ringe trøst, da det kunne spredes meget langt med vinden. Jeg håber ikke at det er en begyndende trend, som vil ramme hele marken efterhånden - men vi må jo vente og se.

Synes under alle omstændigheder at marken ret hurtigt kommer til at se "befængt" ud på denne årstid, hvor amerikanaen får helt sorte skjolder på bladene.

Det har så i hvertfald, ikke tidligere, haft indflydelse på kvaliteten, så jeg krydser fingre.

Lidt underligt at man bliver så ambivalent omkring nattefrost. Det er træls at det nu for alvor er blevet efterår, men glæder mig også lidt til bladene falder af pilen, så jeg kan se hvordan årets høst er faldet ud :-)



Nyt design på bloggen

Ja jeg ved ikke lige helt hvad det er jeg laver ;-)

Havde lyst til at prøve noget nyt, men kan da godt lige mærke at jeg er vanemenneske, skal i hvertfald lige vænne mig til det.....

Lad mig gerne vide hvad I synes :-)

OK - this is just another case where the translator completely distorts the meaning -to the point of being insulting :-( 

So let me translate :

I'm not quite sure what I am doing ;-)

Felt like trying some thing new, but have to admit i like the "well known" at least I need to see this for a while and get used to it

Fell free to let me know what you think :-)

hvilken pil er egnet.

Som omtalt i det tidligere indlæg er der ikke som sådan noget der er uegnet til at flette med, men noget er bare mere egnet til den enkelte opgave end andet. Og som nybegynder er der jo, som sagt,  ingen grund til at lave udfordringen større end den allerede er.....

Der er rigtig mange sorter af flettepil, og selv om de enkelte dyrkere kalder deres pil det samme navn, er det ikke nødvendigvis den samme klon i hele landet.  Når man klipper stiklinger fra en plante og sætter dem i jorden et nyt sted har man lavet en klon, som teoretisk burde være fuldstændig magen til sit ophav.

For at gøre det endnu vanskeligere kan den selvsamme klon desuden opføre sig ret forskelligt med både farve og flette-egenskaber afhængig af jorden den har vokset på.

Igen må man altså kunne stole på sin dyrker. Pileforeningen har lavet anbefalinger for distribuering af stiklinger og oprettelse af pilemark, men de er ret nye, og de fleste større marker er lavet før de kom til, så mange dyrkere har måske ikke "stambog" på deres pil. til gengæld har de kendt den længe og ved hvordan den falder ud på netop deres jord.

Nogle sorter er at finde hos næsten alle dyrker fordi de er meget robuste og meget allround i deres anvendelse. Men ellers findes der et hav af varianter, og "favoritten" kan variere fra dyrker til dyrker (fletter til fletter) vær i øvrigt opmærksom på at nogle dyrkere ikke selv fletter. Det kan være et problem hvis du har brug for vejledning i at vælge pil til noget bestemt.

Hvis jeg skulle købe pil til min første solo-kurv, ville jeg vælge Amerikana eller Rød Belgier hvis den skulle være rød. Og Bleu eller Leichestershire Dics (LSD) hvis den skulle være grøn.

Disse pilesorter er glimrende til næsten al slags flet og fås desuden i længder fra 60-80 cm til 2m+

Masser af andre pilsorter kan bruges til sideflet eller pyntekimming, og her er deres fletteegenskaber ikke så væsentlige, da de ikke skal kunne lave flotte buer i kanten eller kunne bøjes 90 grader ved bund eller kant.
Så du har helt frit slag på pilen til islættet (midt på kurven)




(disse to kurve er flettet i LSD og rød belgier)


Størrelsen på pilen kommer selvfølgelig helt an på hvad du vil flette, men der er dog to fælder:

• Du tror måske at det gør det nemmere for dig hvis du vælger meget lille og tynd pil (knap så hård ved fingrene) men i virkeligheden skal din stageafstand være meget lille hvis du f.eks. vil flette med Rosmarin (for nu at stille det på spidsen) og så er det faktisk ret hårdt ved fingrene alligevel. Hvis du vælger meget lille og tynd pil til normal stageafstand (2 fingerbredder) er der intet spænd i pilen, så dit flet bliver fladt og åbent.
• Det kan også være at du få valgt for kraftig eller for ens pil. Det vil give dig store problemer med at lave sideflet, da dine stager så skal være meget tykke for ikke at give efter for presset. Her kan du risikere en kurv hvor stagerne bøjer lige så tit som sideflets-pilen eller hvor stagerne cykler ud og ind og kun hver anden flettepil er bøjet.

Det er absolut muligt at flette i både meget tyndt og meget tykt pil, men igen udfordringen er stor nok i sit udgangspunk - hvorfor gøre det værre.

(Her er det en taske med sideflet i Rosmarin. Stagerne står med mindre end en fingers bredde)

Til en almindelig kurv i skovtursstørrelse, vil du typisk skulle bruge pil i str. 140 til stager og kimning

Til sideflet kan du med fordel gå ned i ca. halv tykkelse i forhold til stagerne. Det vil tyspisk være fra et bundt på 100cm (mange gange er der 60-100cm i det mindste bundt)

Husk også at du skal bruge pil til sjælen i hanken. Det behøver ikke at være en opblødt pil, men kan være en halvfrisk (høst den og stil den ved fyret i 14 dage) eller en tørret som er blødt lidt op sammen med de tyndere pil.
Hvis du høster en frisk skal du op i tommelfinger tykkelse ved roden, da den jo krymper. Hvis du ikke har en god kraftig sjæl kan du evt bruge to (mindre kraftige)

Men det er jo ikke sikkert at dit første solo-projekt er en kurv, måske det er noget mere overskueligt som et kræmmerhus til fuglene. Så kan du bruge næsten hvad som helst, og det må faktisk meget gerne være lidt kort og kraftig pil som f.eks. Fransk flødefarvet eller sideskud fra grusgraven og hvis du f.eks. har flettet en kurv, kan afklippet fra kanten typisk blive til et kræmmerhus.

Der er nogle pil som er lidt for bløde til stager og kant. De vil nemmere kunne give efter som stager, og vil give buk i kanten i stedet for buer. Gul Alba, Fransk Flødefarvet og dugpil hører til denne gruppe. Hvis man bruger dobbeltstager (som jeg gør når jeg laver den katalanske bund) er det ikke så kritisk at stagerne er stærke og hvad angår kanten kan man enten lave en ret stram kant, hvor man med vilje undgår de bløde buer og trækker stramt til (der skal dog så være ret moderat stageafstand) eller man kan som på kurven i dette indlæg lave en kant hvor der altid er mindst to pil der følges ad, og støtter hinanden.

Næste indlæg i fletteskolen bliver om mængden af pil og om sortering og tørring da det jo er lidt andre mængder hvis man har købt selvhøst eller markbundter.

Hvor finder jeg pil

Det første problem der melder sig er at skaffe noget flettepil. Her er der lidt forskellige muligheder, som jeg vil prøve at gennemgå.....

Køb tørret og sorteret pil

Den bedste metode, første gang, er at købe tørret sorteret pil hos en anden fletter, som kan rådgive om hvor meget, og hvilken slags pil man skal bruge til sit fletteprojekt.

Her er det vigtigt, at finde en forhandler man har tillid til. F.eks. ved at få en anbefaling fra andre flettere.

Pris og kvalitet hænger også her, som regel sammen. Så hvis pilen er meget billig, er det sikkert fordi den er af dårlig kvalitet eller sortering.
Hvis du selv er nødt til at vurdere kvaliteten, så kig efter om du kan finde sideskud i toppen eller midten af bundtet. Hvis det er sorteret pænt, bør du ikke kunne finde nogen (der kan dog godt forekomme en enkelt eller to når du kommer igang med at bruge det)
Der kan godt være lidt mug på endeflader og knopper. Det betyder ikke noget for flettekvaliteten (men er måske ikke så sundt)
Kig også efter om der er små mørke prikker i klynger. De skyldes at pilen har stået for længe ude i regnen inden den kom på lager. Det er grimt på det færdige produkt og kan, hvis du er rigtigt uheldig, betyde at pilen er rådden allerede inden du kommer igang.

Selvhøst
Mange dyrkere har selvhøst i december og januar. Her skal du selv høste, sortere og tørre pilen inden brug.
Det første du skal være opmærksom på, er at du skal købe ret store mængder, da der ellers ikke vil være nok pil i ens længde og tykkelse, når først det er sorteret i 6-8 længder. Til gengæld er det ret billigt at købe pil ved selvhøst.
Inden du beslutter hvilke sorter du vil høste, er det en god ide at få at vide af dyrkeren hvilke sorter der er af god kvalitet netop dette år. Det er forskelligt hvilke dårligdomme der rammer pilen fra år til år.
Hvis du må klare dig selv, skal du kigge efter om der er mange sideskud. Det er nemmest at vurdere mængden af sideskud, hvis du høster en god håndfuld og så går den igennem for sideskud.
Du skal også kigge efter om der er "sår" på pilen. De ses som visne pletter på pilen. Hvis der er sår på pilen, vil den knække når du fletter. Hvis der kun er enkelte med sår på vidjerne kan man vælge at sortere det fra.
Du kan ikke regne med tykkelsen på den friske pil, da den jo krymper.
Ulempen ved selvhøst er den begrænsede periode - Træls hvis det er maj, når du får lyst til at flette ;-)

markbundter

Samtidig med perioden for selvhøst, kan man typisk også købe markbundter. Dette er bundter, som  dyrkeren har høstet, men som stadig mangler sortering og tørring.

Opblødt pil
Nogle flettere sælger også opblødt pil, enten på bestilling eller fra fryseren. Hvis du køber frosset pil er det vigtigt at det er en fletter du stoler på, da pilen kan være tøet op flere gange, hvilken væsentligt vil skade pilens fletteevne og svække barken.
Den nemmeste måde at finde dyrkere som sælger opblødt pil er at opsøge en flettekreds i nærheden af hvor du bor. Der findes en liste med kontaktpersoner på http://www.pileforeningen.dk/
på http://www.flettepil.dk/ er det desuden muligt at bestille frosset pil til levering med posten.

Vild pil
Hvis du er meget desperat, og det ikke kan lykkes dig at finde pil ved een af ovenstående, er det også muligt at høste pil i læhegn, rabatter og grusgrave. Du skal dog helst finde noget pil som har været skåret ned året før, da det er vildskudene du skal bruge. Hvis du kan finde sideskud på 60 - 80 centimeter vil det dog også være muligt at få noget ud af.....
Ved vild pil kender man ikke pilens fletteevne på forhånd, men det er en god ledetråd at kigge på vidjens marv, når man har klippet den. Hvis marven er for stor, vil pilen opføre sig som et elektrikerrør. Det laver skarpe buk hvis man forsøger at lave bløde buer. Pil med lille marv har de bedste fletteevner.
Jeg vil ikke anbefale at bruge vild pil med mindre man er nærmest desperat. Det tager lige så meget tid at lave en dårlig kurv som en god.

Sæt din egen pil
Dette er en noget mere langsigtet løsning, som du kan vælge hvis du regner med at komme til at flette meget. Egen pilemark er kilde til meget glæde og megen frutration, men der kommer meget mere om egen pil i et senere indlæg

Generelt
Som nybegynder kan man godt fristes til at købe dårlig/billig pil til "øvekurvene" . Det synes jeg er at skyde sig selv i foden.
Brug den bedst mulige pil. Det er svært nok at lave en pæn kurv uden at skulle kæmpe med dårlig pil. Når du bliver lidt mere øvet kan du bedre vurdere hvor den dårlige pil kan bruges uden at skade resultatet og du har bedre styr på teknikken, så det er dig og ikke pilen der bestemmer...

Fletteskolen

Når man har været på kursus 1 eller 2 gange har man måske lyst til at begynde at flette noget hjemme, men så er der straks en masse spørgsmål der melder sig:

1. Hvor finder jeg pil?
2. hvilken pil er egnet?
3. hvor meget pil skal jeg bruge?
4. skal jeg selv sætte pil eller købe?
5. hvordan bløder jeg pilen op?
6. hvad gik der galt ?

Da jeg startede med at flette selv, skyldtes det en trailerfuld energipil jeg havde fået, som skulle bruges til hegn på terrassen. Jeg klippede alle sideskudene af, og de blev så brugt til at lave små og store kræmmerhuse af. Dette var jo nærmest frisk pil, hvilket ikke er helt uden udfordringer, men det blev dog til noget rimeligt brugbart.....
På dette tidspunkt var der gået 1½ år siden mit første kursus, og jeg havde endnu aldrig flettet en kurv (på mit første kursus lavede jeg et foderbræt)

Mine første pilebøger var "flet med pil" af Steen H Madsen og "pileflet til folk og fæ" af Anne Folehave. Det er begge meget gode bøger som beskriver opblødning og fletteteknikerne ret detaljeret. Alligevel vil jeg klart anbefale at man starter med et kursus, med mindre man er meget tålmodig. Det er nemlig ret svært at lave en pæn kurv, så det er en god hjælp at kunne se, hvordan underviseren holder sine hænder - OG blive rettet når man selv gør det forkert.
Bøgerne er gode af have bagefter, når man pludselig har glemt hvordan man øger kimning, eller hvordan man starter en 4-bag-2 kant. Jeg vender stadig ofte tilbage til mine bøger, når jeg lige skal genopfriske, eller måske bare vil finde inspiration. Jeg har vel nu 25 bøger om pileflet, og kan finde noget om næsten hvad som helst:-)

Men det første problem man render i er jo, at skaffe pil, og få det blødt op. Det kan man også læse om i mange af bøgerne, men det er alligevel noget der i begyndelsen, er ret svært at få til at lykkes. Jeg læste selv alt hvad jeg kunne finde, også på nettet. Og alligevel har jeg mange dyrt købte erfaringer, med pil som ikke ville, som jeg......

Derfor har jeg nu tænkt at jeg vil starte en lille fletteskole her på bloggen. Helt fra bunden (Har I forresten nogensinde tænkt på at udtrykket: "jeg har selv lavet den helt fra bunden af" bliver helt bogstaveligt når det handler om kurve ) Så jeg måske kan hjælpe andre i gang på samme måde som jeg selv blev det. (den hjemmeside hvor jeg fandt rigtigt mange gode råd og inspiration finde i øvrigt ikke mere)

Første indlæg i fletteskolen vil blive om flettepilen. Jeg skal lige have taget et par billeder, så det kommer nok i løbet af et par dage. Det er selvfølgelig tilladt at stille spørgsmål, hvis noget driller, også på de gamle indlæg, jeg får en mail, så jeg skal nok opdage det :-)

Dette er min første kurv (som først blev lavet på mit 3. kursus)

en lille nuttet kurv med rullekant

Jeg har faktisk fået flettet rigtigt meget de sidste par uger. Bla. denne lille kurv med rullekant. Er blevet lidt forelsket i rullekanten, men har samtidig det problem at jeg ikke kan få hanken god.

Rullekanten er beskrevet i "pileflet til gavn og glæde" og "flet med naturens materialer" desværre kommer ingen af dem tilstrækkelig ind på hvordan hanken skal løses. Og specielt "flet med naturens materialer" brillierer ved at alle billeder er taget fra modsat side i forhold til fletteren.

Nogle gange kan man godt mistænke at bøgerne med vilje ikke giver hele koden, så man er nødt til at skal på kursus - og det virker, jeg forsøger i skrivende stund at booke forfatteren (Jette Mellgren) til et kursus med flettekredsen ;-)

Kurven er inspireret af en lille fransk kurv som Ulla fra flettekredsen har købt i ValleBreque.

Den har dog ikke rulle kant, men størrelsen og kilen der hæver den ene ende. Desuden har den slidkant (har jeg ikke lavet siden jeg lavede min aller første kurv på kursus med Marianne Landrock)

et lille genbrugsprojekt

Desværre fik jeg ikke lige taget noget før billede, men måske I husker den klassiske firs'er avisholder?

Der sad er stykke gråt voksdug-agtigt stof, hvorpå der var trykt "AVIS" Stoffet var dog så gammelt og mørt at det var faldet helt fra rammen...... Min mor syntes den var for god at smide ud, og purgte om ikke jeg kunne flette på den, og her er resultatet....

Den står nu igen hos min mormor (94) under det lige så klassiske indskudsbord ;-)

Den sorte kurv

Her er den helt sorte kurv jeg havde lagt i blød til i sidste uge. Som så ofte før gik også denne kurv til en gave......

Kurven er lavet på en katalansk bund, som man måske kan ane på billedet, hvor ikke mindre end tre kattekillinger overtog min plads, med det samme jeg rejste mig ;-)

Det er første gang jeg bruger dugpilen til andet end en enkelt pyntekimning, så dette var helt klart en afprøvning.

Egentlig gik det jo meget godt, selvom jeg jo som sædvanlig kan finde masser af detaljer jeg ikke er helt tilfreds med......

Bund, stager, kimninger og hank er lavet af dugpil og de åbne felter er lavet med ørkenpil. Dugpilen er ekstrmet blød at arbejde med og nærmest fedtet pga. vokslaget. Det gik OK med at folde de sædvanlige 8 pil helt rundt om ringen i bunden, og også med at lægge stagerne ned til kanten, så jeg er bestemt ikke afskrækket.

Kanten er en 3-bag-1 med en "hvaddennuhedder" variation, hvor man tager begge pil med når der bliver 2 i parret. Det har nok været en god hjælp med to til at støtte hinanden i de bløde buer. Til gengæld erder meget mere, der skal "sys" ind i kanten til sidst, men det holdt barken også til, måske godt hjulpet at mit merlespir (mere om den senere)

Ørkenpilen har jeg tidligere prøvet at flette halvfrisk i en rammeværkskurv. Det var den alt for sprød til, men opblødt kan den fint lave 8-tals flet....

Der er så lige den detalje at jeg næsten altid opbløder i varmt vand (ca. 42 grader) fordi jeg er for dårlig til at planlægge flere uger frem, så måske det har været en fordel

mht. farven, er den jo helt klart sort - som helhed - men tættere på er der masser af røde og gule nuancer i den. Det er dog tydeligt i bundtet, hvilke vidjer, der bliver sorte og hvilke der ikke helt gør, så hvis man vil have en helt sort kurv, må man vist bare sortere sig til det.

Lidt mere fra pilemarken - Energipil

Jeg har tre forskellige sorter af energipil. Jeg ved ikke præcist hvilke....

De står som læbælte på pilemarkens østside (mod naboens majsmark) Jeg klipper een række hvert år, så de når at blive treåringe hver gang. Jeg har dog nok desværre lidt for lidt, for der er aldrig helt nok til et hegn. I hverfald hvis det skal flettes af halvfrisk pil 

Dette billede er klippet sammen af 3 (en feature i mit nye kamera) Det er flettepilen der bagest i billedet, foran elletræerne

Denne Energipil kommer fra min mands kusine. Det var den jeg lavede hegn på terrassen med i 2005, og faktisk dermed også den der startede hele piletosseriet.

Jeg havde jo været på kursus med AnneMette Hjørnholm i 2003 (imens jeg var gravid) så jeg kunne godt huske lidt. Der blev flettet opsatser og kræmmehuse af sideskudene og så gik jeg jo ellers på jagt efter et pilekursus....

Dette er vist en kanelpil. Den har meget tætsidende blade og gæslinger (om foråret)

Hvis man tager bark af den. bliver det helt "broderi anglais" agtigt fordi øjerne sidder i et tæt sirligt mønster 

Dette er min aller første pilesort. Den købte jeg 100 stiklinger (i fuld længde) af, i 2002, hvor jeg lavede en junglehytte til ungerne (i øvrigt også mit aller første flette projekt) Hytten blæste i stykker i orkanen i 2005. Jeg har helt sikkert et billede et sted, men næppe i digital version....